Kærlighedstur i nordlysets skær

Grønt lys foroven og blåt lys forneden. Der var masser af flot lys på aftenen for daten, som Karen Olsen-Lyberth, 25, og Aputsiaq Petersen, 24, var på, da de var ude på en kærlighedstur under nordlysets romantiske skær.

AG havde fået lov at følge parret, og vi kan indledningsvis afsløre, at det ikke skærpede på kys og kærlige øjne fra det nyforelskede par. Det er nu heller ikke så mærkeligt. De har kun været sammen i tre måneder. Det grønne lys foroven var selvfølgelig nordlys, som viste sig fra sin meget generøse side, mens der var ekstra blåt under båden, som resultat af det blå lys, som Greenland Cruises’ Ole Rasmussen, havde været i vandet med en overlevelsesdragt, for at sætte lys på.

- Så jeg synes næsten, det er tarveligt, hvis I ikke gider at bade, nu når jeg har lavet lys, joker han.

- Vi gør det for din skyld, lyder det fra en af passagererne bagved.

Passagerer hopper tit i vandet uanset årstid, så de valgte at sætte lidt hyggelys bagpå til de mørke aftner. Ole er aftenens kaptajn.

- Mit navn er kaptajn Ole, men I må godt kalde mig Ole, det er fint nok, forsikrer han, da han introducerer sig selv og matros Niels Arkaluk Heilmann, inden han i stil med flypersonalet, forklarer hvordan og hvorledes, det vil foregå i tilfælde af en ulykke.

Aftenens nordlystur er fyldt, som de fleste nordlysture som regel er. Det er en meget populær tur. Denne aften er båden primært fyldt med kvinder. Personale, mediehusets fotograf, Leiff Josefsen og den ene halvdel af parret undtaget, er kvinder. Den ene halvdel af passagererne er spændte på at komme en tur i det bogstavelig talt is-kolde hav. Den anden halvdel fryser bare ved tanken.

Olsen-Lyberth Petersen-parret er til den mere eventyrlystne side og har svømmetøj med. Brrr. Ole og Niels Arkaluk, som jeg kan høre, kun bliver kaldt Arkaluk af Ole, snakker på vej ud af havnen om at sejle hen til en vindstille bugt, så aftenhimlen kan nydes i læ – meget klogt.

Nordenvinden er altoverskyggende i de dage og bølgerne har også valgt at vise sig, ikke for-færdelig meget, men man skal passe på, når man hælder en kop varm drik op. Det er dog stadig en god ide, at pakke sig godt ind, før man træder ud af bådens varme kabine.

Eventyrlystent par

Karen og Aputsiaq er begge en del af fællesrådet for børne- og ungdomsorganisationerne, Sorlak. Det var derigennem, de mødte hinanden. Der var generalforsamling tidligere i år i Ilulissat, som de begge deltog i.

- Der sad vi tilfældigvis ved siden af hinanden, smiler Karen, der er fra Sisimiut og lige er flyttet til Nuuk.

Ikke for kærestens skyld, som man umiddelbart kunne tro. Hun var allerede i en flytteproces, da hun fandt Aputsiaq, der er fra Nuuk. Hun arbejder i et børnehjem, og han arbejder i Matu Security.

Parret blev dog ikke et kærester med det samme. De havde fælles venner, så de hang ud i en måneds tid, før en af dem indrømmede at være tiltrukket.

Udover at være eventyrlystne, har de fundet ud af, at de passer rigtig godt sammen på andre måder også.

- Vores musiksmag er ens. Det samme gælder mad og drikke, remser de op.

- Det hele hænger bare sammen, fastslår Aputsiaq.

Ingen af dem har egen båd, og Karen vil hellere bruge sine penge på at rejse end at få sig en båd. Karen har været i 24 lande.

- Indtil videre. Jeg har tidligere arbejdet med turister i Igaliko om sommeren, og så rejste jeg i november/december, tog hjem og sparede op til næste tur, fortæller hun og tilføjer, at opsparede penge i dag går til huslejen.

Selvom parret har været kærester i tre måneder, var det først dagen inden kærligheds-
turen, at hun mødte Aputsiaqs familie og venner.

- Nogle troede, at hun ikke eksisterede, fordi vi arbejder så meget på forskellige tidspunkter, så vi har ikke haft så meget tid til at se familie og venner sammen, men i dag og i går... siger han og Karen tager over:

- ...har jeg fået mødt alle.

Næste tur med Sorlak bliver Sisimiut, så der skal Aputsiaq møde Karens familie og venner. Kaffen var prikken over i’et

- I har været i vandet?
- Ja.
- Hvordan har I det?
- Dejligt.
- Skønt.
- Er det rigtigt?
- Ja.

Sådan lød det kort tid efter, at Karen og Aputsiaq var kommet op af havet. At de hav-
de det dejligt og skønt, kunne ikke høres på deres åndedræt, der lød meget koldt, men ansigtsudtrykkene sagde det hele. De havde det præcis, som de udtrykte det.

Aputsiaq hoppede i to gange, Karen ville ellers også have været i vandet igen.

- Mine hænder blev bare for kolde. De blev helt stive, forklarer hun.

Da man kun måtte hoppe i en ad gangen – igen meget klogt – hoppede Karen i først. De tre første, der havde været i vandet tog det stille og roligt. De gik ned ad stigen til vandet, før de halvvejs langsomt lod sig opsluge til halsen af vandet. Karen gjorde det anderledes. Hun dyppede fødderne og hoppede i, så hovedet også kom under vandet.

Da hun kom til overfladen, kunne hun ikke styre sin stemme og skulle lige have den un-
der kontrol. Da hun vænnede sig til det kolde vand, var hun svær at få op igen og var det ikke fordi, vi skulle videre i programmet, så ville hun nok have svømmet lidt mere. Men hun kom op og Aputsiaq hoppede i. Hans krop fik også et mindre chok, men der gik ikke lang tid, så tog han en lille bitte svømmetur. Kom op og hoppede i igen.

- Man skal nyde det, mens man kan, siger Aputsiaq.

- Det bliver hver tirsdag, det her, lyder det fra Karen, men der trækker Aputsiaq grænsen:

- Arj, griner han.

- Der er vinterbadning hver søndag nede på Kolonihavnen, kan jeg oplyse jer om.

- Aat, lyder det interesseret fra Karen. Da de har fået tørret det værste væk, står den på varm kaffe, mens Aputsiaq leder efter sine strømper.

Parret er glade for at have vundet turen.

- Det har været en megabehagelig tur. Ole er venlig og imødekommende, siger Karen.

- Ja, man føler sig sikker. Både under turen og da vi skulle i vandet, siger Aputsiaq.

- Og god kaffe, griner Karen og Aputsiaq.

Denne artikel er fra AG's juleavis, som er gratis tilgængelig på nettet her:

AG Uge 51 2021

Klik her for at læse