Sermersooq
Jubel over at rubinminen kan fortsætte
Mineprojektets hjemkommune, Kommuneqarfik Sermersooq, kan blandt andet glæde sig over, at aftale om brug af lokal arbejdskraft er uændret
LNS Greenland Gems A/S har meddelt, at selskabet overtager en række tilladelser fra True North Gems Greenland A/S (TNGG) i forhold til rubinmineprojektet i Aappaluttoq. Det sker efter, at TNGG gik konkurs i begyndelsen af september.
Læs: Rubinminen ved Appaluttoq er reddet: - En glædens dag
IBA-aftale
En vigtig faktor er i denne forbindelse, at den såkaldte IBA (Impact Benefit Agreement)-aftale fortsætter efter samme forhold som hidtil, når den er underskrevet af LNS, Kommuneqarfik Sermersooq og Selvstyret.
Læs: Første grønlandske rubiner kan lande under juletræet
Det er en aftale, Kommuneqarfik Sermersooq og Selvstyret lavede med TNGG, som med de nye underskrifter overgår til LNS.
Lokale arbejdspladser
Aftalen sikrer beskæftigelse af lokal, grønlandsk arbejdskraft og et socialt, økonomisk og miljømæssigt bæredygtigt mineprojekt. LNS har under hele den hidtidige proces været operatør på projektet, så på den måde ændrer det nye ejerforhold ikke ved, at der fortsat bliver sikret gode forhold for medarbejdere og lokalsamfund, understreger kommunen.
Vigtigt for hele Grønland
- Vi er utroligt glade for, at projektet kan fortsætte. Det er godt for både ansatte og lokalsamfund. Det er et utroligt vigtigt projekt, ikke kun for Kommuneqarfik Sermersooq, men for hele landet. Det viser, at det kan lade sig gøre at foretage råstofudvinding i Grønland. Så det er fantastisk, at projektet kommer i gang igen, fremhæver borgmester Asii Chemnitz Narup i en pressemeddelelse.
Læs: LNS fandt selv pengene til at få rubinminen igang