Ivalo Arctica på grund i Kapisillit
Bygdeskibet skal besigtiges for skader, når det når ind til Nuuk, oplyser Royal Arctic Line på sin hjemmeside.
Det "sejlede" praktisk talt for Royal Arctic Line, da bygdeskib Ivalo Arctica torsdag var en tur i Kapisillit.
Torsdag blev skibet nemlig indhentet af tidevandet, før det kunne nå og afgå fra havnen i Kapisillit. Billeder af skibet, der er gået på grund, uden mulighed for at sejle ud af bygdens havn florerer på de sociale medier.
RAL oplyser på sin hjemmeside, at Ivalo Arctica måtte vente på tidevandet, før skibet kunne sejle ud. RAL oplyser, at Ivalo Arctica lå ved Kapisillit i fire timer, før skibet kunne sejle videre.
- Efter endt havneoperation kunne Ivalo Arctica fortsætte sin videre sejlads til Nuuk, skriver RAL.
RAL oplyser, at bygdeskibet allerede er ankommet i havn ved Nuuk og skal undersøges for eventuelle skader.
Relevante myndigheder er orienteret om hændelsen.