Ini A/S lander mindre overskud for 2022

Ini A/S har tirsdag afholdt generalforsamling. Selskabet kan fremvise et overskud på 397 tusinde kroner for 2022. Det er næsten 2 mio. kr. mindre end året før. Hele bestyrelsen er genvalgt.

Boligselskabet Ini, Nuuk, boligbutik
Offentliggjort

INI A/S landede i 2022 et resultat på 397 t. kr. efter skat. Det er en nedgang på 1.983 t. kr. i forhold til 2021, hvor årets resultat var 2.380 t. kr.

Selskabets omsætning er faldet med omkring en halv million kroner. Årsagen er færre boliger i administration og flere indtægter på ejendomsserviceydelser, lyder forklaringen.

- Ledelsen i selskabet anser årets resultat før skat på 0,5 mio. kr. for tilfredsstillende.

Der skal arbejdes for en sammenlægning

Naalakkersusiut var repræsenteret af Naalakkersuisoq for Bolig og Infrastruktur, Erik Jensen (S), der i sin tale påpegede, at der arbejdes konkret for en sammenlægning af Illuut og Ini.

- Naalakkersuisuts hovedbudskab til Ini A/S er, at arbejdet om en sammenlægning kommer til at tage højde for de igangsatte initiativer, som Naalakkersuisut allerede har godkendt.

Samarbejde med politi og kommune sænker restancer

Det er i 2022 lykkes Ini A/S at nedbringe de aktive restancer med 10,3 mio.

- Der er fortsat et godt samarbejde med kommunerne, politiet, Grønlandsbanken og Allorfik om den tidlige indsats i forhold til de lejere, der ikke bare har betalingsmæssige udfordringer, men også andre sociale udfordringer.

Selskabet understreger at en uvildig instans gør det muligt at få håndteret flere problemstillinger tidligere i et socialt forløb.

- Samarbejdet med andre offentlige instanser viser, at et tværfagligt fokus kan sikre fornuftige løsninger til gavn for både lejerne og det offentlige.

Powered by Labrador CMS