Ilmenit-projekt sendt i høring

Mineselskabet Bluejay Mining er rykket et skridt nærmere en udvindingstilladelse. VSB og VVM er sendt i offentlig høring, og borgermøder forventes afholdt i byerne Qaanaaq, Savissivik og Ilulissat i løbet af sommeren.

Mineselskabet Mining har indgivet deres ansøgning om tilladelse til udnyttelse af en ilmenit-forekomst ved Moriusaq i Nordvestgrønland. Der er høringsfrist 2. september. Bluejay
Offentliggjort

Mineselskabet Bluejay Mining har indgivet deres ansøgning om tilladelse til udnyttelse af en ilmenit-forekomst ved Moriusaq i Nordvestgrønland. Selskabet har i den forbindelse indsendt de lovpligtige forslag til en vurdering af samfundsmæssig bæredygtighed (VSB) og til en vurdering af virkninger på miljøet (VVM). Dokumenterne er i offentlig høring frem til 2. september.

Det skriver avisen Sermitsiaq.

I høringsperioden vil der i henhold til råstofloven blive afholdt høringsmøder i overensstemmelse med de gældende retningslinjer for at samle sig under corona-epidemien. Møderne vil blive afholdt i Qaanaaq, Savissivik samt Ilulissat, oplyser Departementet for Rråstoffer. På møderne vil blandt andet repræsentanter fra selskabet Bluejay Mining, borgmester for Avannaata Kommunia, Palle Jerimiassen, naalakkersuisoq for erhverv og mineralske råstoffer, Jens-Frederik Nielsen samt naalakkersuisoq for arbejdsmarked, forskning og miljø, Jess Svane være tilstede.

– Vi håber, at vi får en god dialog med borgere og interessenter. Vi glæder os rigtig meget til at fortælle om projektet, som vi mener er både unikt, velegnet og positivt for Grønland, siger underdirektør i Bluejay Mining, Bo Møller Stensgaard.

Du kan læse mere i avisen Sermitsiaq, som du kan få adgang til her:

Powered by Labrador CMS