IA: Ny fiskerilov må ikke koste samfundet penge

Det fastslog IA’s fiskeriordfører, Hans Aronsen, under førstebehandlingen af det omstridte fiskerilovforsag, som mange har advaret imod i deres høringssvar til loven.

Konsekvensanalyser

- Grundige økonomiske konsekvensanalyser skal laves, fastslog IA-ordføreren, der imidlertid understregede, at der skulle gøres noget ved ”den til stadighed stigende ulighed i fiskeriet”.

- Netop fordi fiskerierhvervet indtager en vigtig position i samfundet samt for vort lands økonomi, ønsker vi at beslutningsgrundlaget bliver analyseret nøje og grundigt. Når dette skal sikres, så må Inatsisartut-udvalgene få den fornødne tid til at udføre et udtømmende arbejde, sagde IA-ordføreren, der finder det vigtigt, at alle interesser, der har berøring med fiskerierhvervet, bliver inddraget i det videre arbejde.

Siumuts ordfører, Nikkulaat Jeremiassen, blev efter sit ordførerindlæg stillet mange spørgsmål – ikke bare fra oppositionspartiet Demokraterne og løsgængeren Michael Rosing, men også fra koalitionspartneren IA, hvor Aaja Chemnitz Larsen og Aqquluaq B. Egede stillede kritiske spørgsmål til, hvordan man ville undgå, at det ville koste samfundet for mange penge at indføre loven.

Siumut: I dag tilgodeses de få

Siumuts ordfører mener, at det er nødvendigt med ordninger, der ikke kun tilgodeser de få.

- Vi mangler rollemodeller i fiskeriet til inspiration for vore unge, sagde Nikkulaat Jeremiassen, der mente, at debatten i forbindelse med lovforslaget har været ”ensidig og udelukkende været fokuseret på dem, der mister”.

- Der har været en ensidig kritik, som ikke hører nogen steder hjemme, understregede Siumut-ordføreren, der slog til lyd for, at det essentielle var, at samfundets naturressourcer blev flere til del.

Flere skal ind i erhvervet

- Vi har dem, der i dag bare må kigge på. De kan ikke løfte os ind i selvstændighed. Vi skal have flere ind i fiskerierhvervet, fastslog Siumut-ordføreren, der veg udenom, når spørgsmålene drejede sig om de samfundsøkonomiske konsekvenser.

Aaja Chemnitz Larsen fastslog, det var vigtigt, at fiskeriloven vedtages med en bred politisk opbakning, fordi fiskerierhvervet er landets suverænt største eksporterhverv.

Demokraterne: Baseret på mavefornemmelser

Demokraternes Nivi Olsen, der tidligere har siddet i fiskeriudvalget, efterlyste en fiskerilov, der var gennemarbejdet og som indeholdt ordentlige beregninger og konsekvensanalyser.

- Grønland har ikke brug for eksperimenter og love, der mest af alt baserer sig på mavefornemmelser hos tilfælde politikere, sagde Nivi Olsen, der mener, at Naalakkersuisut og Naalakkersuisoq for Fiskeri ganske enkelte ”ikke vil lytte, men som er så overbevist af egen ufejlbarlighed, at man reelt set ikke aner, hvad der vil ske, hvis man vedtager loven.

Demokraternes ordfører remsede en lang række af ønsker op, som flere brancher var kommet med i form af høringssvar. Her er det især manglen på konsekvensberegninger og analyser, som efterlyses.

Det centrale problem

- Det er og bliver de manglende beregninger og konsekvensanalyser der er det afgørende og centrale problem i forslaget, fastslog Nivi Olsen, der oplyste, at Demokraterne er enige i, at der skal ændringer omkring landets fiskeripolitik.

Få overblikket over artikler om fiskeriloven: Klik her