Hvordan skaffer man lige 5 mia. kroner?

For at finde frem til, hvordan Grønland kan blive økonomisk uafhængig af bloktilskud fra Danmark, er det nødvendigt at gøre op, hvor store tilskud landet egentlig modtager.

Torben M. Andersen indledte sit indlæg på Future Greenland konferencen med at fastslå, at bloktilskuddet er på 3,8 mia. kr., mens man får ydelser fra Danmark, der løber op i 1,2 mia. kr., hvilket er de sagsområder, som endnu ikke er hjemtaget. De 5 milliarder udgør således halvdelen af hele Grønlands bruttonationalprodukt.

Tre scenarier

Hvordan skaffer Grønland så 5 milliarder kroner, lød det interessante spørgsmål, hvor økonomiprofessoren på bagsiden af en konvolut ridsede tre umiddelbare løsningsscenarier op.

• Halvering af de offentlige udgifter
• Skatter og afgifter fordobles
• Øgede erhvervsaktiviteter, der generer flere skatteindtægter

De to første scenarier kan få alvorlige konsekvenser med en forringet folkeskole og sundhedssystem, udvandring, social armod og færre investeringer, advarede professoren imod.

Salt i såret

For at drysse yderligere salt i såret påpegede professoren, at det reelle tal for at blive økonomisk uafhængig nok snarere vil ligge på seks milliarder kroner, fordi Grønland i 2040 vil få en ældrebyrde, der koster det offentlige en milliard kroner ekstra set i forhold til i dag.

- En styrkelse af folkeskolen er en afgørende forudsætning og hele grundlaget for vækst i det grønlandske samfund, fastslog Torben M. Andersen.

- Der er forbedringer på vej i folkeskolen, men det går relativt langsomt, understregede han og påpegede, at fremskrivninger viser, at 40 procent af befolkningen i 2040 kun vil have en folkeskoleuddannelse.

- Derfor er der behov for en massiv indsats. Tag fat på folkeskolen. Der vil jo gå en del år, før vi ser effekten i den anden ende, sagde Torben M. Andersen.

Ømtåleligt emne

Han pegede også på et andet politisk ømtåleligt emne: de regionale forskelle. Han ville ikke sige, at bygder skulle lukkes, fordi de koster det offentlige uforholdsmæssigt mange penge for at opretholde et serviceniveau.

- Men vi må konstatere, at de unge fraflytter de små bosteder. Der vil være flere ældre. Hvordan man vil forholde sig til den problematik er ikke mit bord, men politikernes, sagde Torben M. Andersen, der imidlertid opfordrede politikerne til at være realistiske og ikke tro, at alle regioner i landet kan skæres over en og samme kam.

Behovet for arbejdskraft og investeringer fra udlandet er også en afgørende faktor, og her pegede professoren på, at det er nødvendigt, at Grønland fører en klar, stabil og troværdig økonomisk politik, hvor der er enkle og transparente regler og administration.

Advarer mod zig-zag-kurs

- Og så er det vigtigt, at der ikke føres en politisk zig-zag-kurs, fastslog professoren.

Lektor emeritus Lars Lund fra Copenhagen Business School fastslog i det efterfølgende indlæg, at hjemtagelsen af de resterende sagsområder vil koste det samme som at hæve skatteprocenten med 10 procent.

Professor Torben M. Andersen konstaterede, at det var nødvendigt at slanke den offentlige administration, men han konstaterede også, at dette overhovedet ikke var nævnt i Politisk Økonomisk Beretning for 2019, som Naalakkersuisut netop har fremlagt.