genmæle

Hardenberg til Nuuk TV: Der er flere fejl i indslaget

Da lokal-tv-stationen Nuuk TV fortalte sin historie om Svend Hardenbergs nylige boligkøb, havde de ifølge ham selv ikke taget kontakt til ham. Han mener, at der ved den lejlighed kunne have været udredt flere misforståelser

Tidligere departementschef for Aleqa Hammond Svend Hardenberg
Offentliggjort

- Jeg har fulgt de gældende regler, da vi købte boligen, og der er flere fejl i Nuuk TV's indslag.

Sådan starter Svend Hardenberg sit interview med Sermitsiaq.AG.

Hardenberg siger, at der ikke er nogen journalister fra Nuuk TV, som har ringet til ham, og han anfægter, at husets salgspris endte på 2,7 millioner kroner, som det fremgår i tv-indslaget. Han overvejer nu en pressenævnssag imod hovedstadens tv-medie.

Læs: Hardenberg scorer særlig bolighandel

- Prisen endte på 2,9 milioner næsten tre millioner kroner, og det med de 225.000 kroner i rabat, det ved jeg ikke, hvor Nuuk TV har fra. Vi fik ikke nogen rabat, siger han.

Føler sig løbet over ende
- Det egentlige sagsforløb er også helt anderledes, end de fortæller i indslaget. I juni eller juli sidste år (2014 red.) forespurgte jeg, om muligheden for at købe huset.

- Så begyndte sagsbehandlingen og værdisættelsen, påstår han.

Se Nuuk TV's indslag i sin fulde længde her.

I dag er Hardenberg bestyrelsesformand for konsulentfirmaet Greenland Invest. og han ser ikke tv-nyheder for tiden, siger han. Derfor blev han først opmærksom på Nuuk TV's historie, da en ven fortalte ham om det.

Ordningerne gælder for alle
Han siger om hele historien, og hvordan det bliver antydet i indslaget, at Aleqa Hammonds koalition har ændret på reglerne og forordninger til fordel for ham og andre topembedsmænd.

- Jeg ved ikke, om den ordning er specielt lukrativ for mig. Alle ansatte ved selvstyret får den jo tilbudt, og sådan har det været i flere år, siger han.

- Jeg har ikke omgået nogen regler men gjort en stor dyd ud af at overholde alle regler.

Hotelhistorie et rygte
Sidst lyder fortællingen fra tv-journalisterne, at familien Hardenberg skulle have bestilt knap to ugers overnatning i Hotel Hans Egedes dronningesuite, imens at tjenesteboligen blev istandsat.

Men det er også en fejlagtig påstand, siger Hardenberg.

- Det har vi ikke. Der har ikke været arbejdet på det hus overhovedet. Planen var en udskiftning af oliefyret, som skulle være foregået i november. Men den plan blev udsat, fordi håndværkerne ikke kunne garantere, de ville blive færdige før jul og nytår, hvor det blev for koldt. Det blev udsat, og det nåede aldrig at blive gennemført, siger den tidligere departementschef til Sermitsiaq.AG.

Håndværksarbejdet på det rustikke hus, forventer Hardenberg, bliver igangsat i starten af juli måned.

Se også:

Hardenberg scorer særlig bolighandel

Hardenberg bestyrelsesformand

Departementschef Svend Hardenberg fritaget fra tjeneste

Powered by Labrador CMS