Atlas Food A/S med hjemsted i Nørresundby i Nordjylland er navnet på et for offentligheden ukendt handelsselskab, der har fået vind i sejlene.
Selskabet er det største datterselskab i koncernen Polar Seafood Denmark.
Atlas Food A/S med hjemsted i Nørresundby i Nordjylland er navnet på et for offentligheden ukendt handelsselskab, der har fået vind i sejlene.
Selskabet er det største datterselskab i koncernen Polar Seafood Denmark.
Atlas Food er, hvad man kan betegne som en mellemstor international fødevarekøbmand. Køb og salg af fødevarer verden over - lige fra Europa til Afrika og Fjernøsten - kan åbne nye muligheder.
Salg af fiske- og skaldyrsprodukter og nu også kød i datterselskabet Atlas Food trækker i den grad omsætningen op i milliardkoncernen Polar Seafood Denmark.
Handelshuset inden for køb og salg af især frossent okse- og svinekød er således for kommet på vækstsporet. Selskabet køber og sælger desuden også grøntsager, kyllingeprodukter, fisk og mejeriprodukter.
Annonce
Omsætning på omkring 800 mio. kr.
- Det har udviklet sig til en ret stor international forretning, der sidste år omsatte for omkring 800 millioner kroner, siger Henrik Leth, formand for bestyrelsen for Atlas Food og adm. direktør i Polar Seafood Denmark.
I 2025 havde Polar Seafood Denmark i Vodskov ved Nørresundby en omsætning på 4,7 milliarder kroner mod 4,2 milliarder kroner i 2024. Overskuddet efter skat lå på 172 millioner kroner sidste år.
Henrik Leth er godt tilfreds med, at Polar Seafood Denmark har spredt aktiviteterne fra produktion og salg af fisk- og skaldyr med et nyt forretningsområde. Man kan sige, at Atlas Food er en strategisk satsning med succes.
- Atlas Food er vores største datterselskab, og det bidrager positivt til den samlede omsætning i Polar Seafood Denmark, siger han.
Han forklarer, at Polar Seafood Denmark for nogle år siden har været nødt til at udvide forretningen med Atlas Food, fordi Polar Seafood Greenland mister kvoter i bl.a. Grønland.
- Derfor har vi været nødt til at skaffe os omsætning anden vej for at undgå at blive sårbare over for nedgang i fiske- og rejekvoter, siger Henrik Leth.
- Det har udviklet sig til en ret stor international forretning, der sidste år omsatte for omkring 800 millioner kroner, siger Henrik Leth, formand for bestyrelsen for Atlas Food.Foto: Leiff Josefsen
Tre fik ideen
Det var Atlas Foods nuværende direktør Jesper Hyldig Nielsen, der sammen med partnerne Anders Grønnebæk og Thomas Rask fik ideen til handelsselskabet.
De tre fik to af Polar Seafood Denmarks tidligere ejere, Helge Nielsen og Bent Norman Petersen, med på projektet om at lave et nyt forretningsben i koncernen. Atlas Food havde sit første regnskabsår i 2020.
- Vi plantede vores ide hos den tidligere ledelse i Polar Seafood Denmark. Og de var med på den, fortæller Jesper Hyldig Nielsen.
På kontoret i Nørresundby er Atlas Foods stab vokset fra de tre idemænd i 2020 til i dag 23 medarbejdere og chefer.
Thomas Rask er salgsdirektør, mens Anders Grønnebæk har andre lederopgaver. De tre initiativtagere sidder tilsammen på 49 procent og Polar Seafood Denmark på 51 procent af aktierne i Atlas Food.
- I 2025, hvor vi åbnede kontor i København, havde vi både vækst i omsætning og antal ordrer, siger Jesper Hyldig Nielsen.
Selskabet havde i 2025 et driftsoverskud på 21 millioner kroner mod 13 millioner kroner året før. Målet er i kølvandet på det gode 2025-regnskab ifølge direktøren i handelsselskabet at få yderligere gang i omsætningen.
Holder sig væk fra Kina og Mellemøsten
Svine- og oksekødet køber Atlas Food i Europa, USA, Canada, Brasilien og Argentina.
- Vi køber meget kød i Europa og en del i Sydamerika. Det meste af afsætningen er i Fjernøsten og Afrika. Vi har ret gode forretninger i Filippinerne, Malaysia, Vietnam, Singapore, Sydkorea og Malaysia.
- Vi køber meget kød i Europa og del i Sydamerika. Det meste af afsætningen er i Fjernøsten og Afrika. Vi har ret gode forretninger i Filippinerne, Malaysia, Vietnam, Singapore, Sydkorea og Malaysia. Desuden sælger vi godt i Vest- og Østafrika, især i Ghana og Senegal, siger Jesper Hyldig Nielsen, adm. direktør i Atlas Food.Foto: Atlas Food
- Desuden sælger vi godt i Vest- og Østafrika, især i Ghana og Senegal. Men vi holder hos ude af Kina og Mellemøsten, siger Jesper Hyldig Nielsen.
Polar Seafood Denmark er som tidligere omtalt på vej til at komme fuldstændigt på grønlandske hænder. Grønlandske Polar Seafood Greenland med Miki Brøns, Bent og Laila Salling som hovedejere har, som vi fortalte tidligere på måneden, indgået en betinget aftale at købe den islandske fiskerigigant Brim hf’s ejerandel på 50 procent i det danske selskab.
Der er tale om et køb på 925 millioner kroner. I forvejen ejede Polar Seafood Greenland halvdelen af Polar Seafood Denmark.
Kære Læser,
Velkommen til Sermitsiaq.gl – din kilde til nyheder og kritisk journalistik fra Grønland.
For at kunne fortsætte vores vigtige arbejde med at fremme den frie presse og levere dybdegående, kritisk journalistik, har vi indført betaling for udvalgte artikler. Dette tiltag hjælper os med at sikre kvaliteten af vores indhold og støtte vores dygtige journalister i deres arbejde med at bringe de vigtigste historier frem i lyset.
Du kan få adgang til betalingsartiklerne fra kun kr. 59,- pr. måned. Det er nemt og enkelt at købe adgang – klik nedenfor for at komme i gang og få fuld adgang til vores eksklusive indhold.
Tak for din forståelse og støtte. Dit bidrag hjælper os med at fortsætte vores mission om at levere uafhængig og kritisk journalistik til Grønland.