fiskeri
Halibut ønsker uddannelser indenfor fiskeri
Fiskerivirksomheden håber på, at der vil være forskellige uddannelser, der er målrettet fiskeindustrien i fremtiden
- Desværre er det velkendt at fiskeindustrien lider under manglen på kvalificeret arbejdskraft samt et imageproblem, som en branche der ikke tilvælges af unge der skal i gang med deres arbejdsliv. Dette imageproblem gør således at fabriksarbejde i dag er et arbejde man er nødt til at tage fordi der ikke er andre muligheder.
Sådan skriver Halibut Greenlands direktør, Niels Thomsen, i en pressemeddelelse.
Læs: Nu kommer kineserne til Grønland
Begrænse udenlandsk arbejdskraft
Derfor tager fiskerivirksomheden, sammen med Qaasuitsup Kommunia, initiativ og afholder kursus for deres medarbejdere samt deres samt kommende medarbejdere et kursusforløb, der begyndte sidste uge, og kører frem til i starten af maj.
Kurset afholdes dels for at begrænse behovet for at tilkalde udenlandsk arbejdskraft i fremtiden, men også fordi der ikke er muligheder som dette forløb i Grønland.
- Det er tankevækkende at uddannelsessystemet ikke rummer vores vigtigste erhverv, det må vi som samfund have lavet om. I fremtiden ser vi gerne at de unge skal kunne vælge i mellem forskellige uddannelser der er målrettet fiskeindustrien, fremhæver Niels Thomsen.
Skal bane vej til uddannelse
Kursusforløbet ses som et banebrydende pilotprojekt. Kursisterne består af produktionsmedarbejdere samt ledige visiteret af kommunen.
- Det er tanken bag projektet at det skal bane vejen for en decideret uddannelse indenfor fiskeindustrien. Da forløbet skal være medvirkende til at klargøre kursusdeltagerne til at kunne søge om optagelse på 'fiskerioperatør' uddannelsen når denne udbydes via EUC Nord i fremtiden, lyder det fra Halibut Greenland.
Kurset er opdelt i en teoretisk og en praktisk del og indeholder:
Fødevarehygiejne og egenkontrol, sikker adfærd i produktionsvirksomheder, håndtering af ensidigt gentaget arbejde/arbejdsmiljø, kvalitetsbevidsthed ved industriel produktion samt kvalitetsudskæring i fiskeindustrien.