Håbet er ude for Kangersuatsiaq

Alle muligheder for at genetablere hellefiskeproduktion i Kangersuatsiaq er udtømte. Indbyggerne smider nu håndklædet i ringen. Men den nuværende ejer af fiskefabrikken står uforstående overfor Naalakkersuisuts passivitiet ved, at Royal Greenland A/S fastholder klausulen om, at produktionsforbud ikke kan ophæves.

Benigne Løvstrøm, der er formand for bygdebestyrelsen, har tidligere sagt, at flere familier allerede har været tvunget til, at flytte til andre steder på grund af manglende indtjeningsmuligheder i Kangersuatsiaq.
Offentliggjort

I august 2015 indgik privatpersonen Hans Mathiassen en købaftale med Royal Greenland om fiskebrikken i Kangersuatsiaq til en købesum på én krone. Èt af de afgørende vilkår i købsaftalen var, at ejendommen ikke af andre end Royal Greenland A/S kan anvendes til indhandling, opbevaring eller produktion af hellefisk, hvilket er gældende til juli 2025. Men i februar i år solgte Hans Mathiassen 90 procent af fiskefabrikkens andel videre til selskabet Papik Fish Aps, med Daniel Skifte på direktørposten.

Udvikling af indbyggertallet i Kangersuatsiaq

2013: 176

2014: 173

2015: 166

2016: 156

2017: 157

2018: 147

Kilde: Stat.gl

Det skriver avisen Sermitsiaq.

Længerevarende brevveksling

Siden har selskabet ansøgt Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug i Selvstyret om indsættelse af et indhandlingsskib ved Kangersuatsiaq, der skal indhandle sneskrabber, stenbiderrogn, torsk og hellefisk. Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug har oplyst, at Naalakkersuisut efterfølgende har godkendt ansøgningen. Men efter en længerevarende brevveksling med kommunikative vanskeligheder mellem parterne, meddelte departementet, at Daniel Skifte aldrig kom retur med oplysning om, hvorvidt han vil effektuere tilladelsen.

Daniel Skifte erkender, at han ikke længere magter at bruge flere kræfter på denne sag. Den langsommelige og problematiske proces har blandt andet betydet, at det var for sent at indsætte et indhandlingsskib i sæsonen til produktion af stenbiderrogn og sneskrabber med.

Læs mere om sagen i Sermitsiaq. Få adgang til avisen herunder:

Powered by Labrador CMS