Annonce
Guldgraverfeber i rubinminen
Jagten på de 3 milliarder år gamle ædelsten er en slags grundforskning. Et lotterispil. Ingen har før udvundet rubiner af klippe.
Udsigt: skumsprøjt.
Annonce
Bum! Plask! Bum! Targaen banker i bølgerne. I maven kører kvalmen op og ned som en elevator. En Targa er meget sikker, en Targa er meget sikker, mumler min indre stemme. Targa er havets Rolls Royce. Tag det roligt. Det blæser kun 10 meter i sekundet.
Det skriver avisen AG, som har besøgt rubinminen.
Vi er på vej til rubinminen, 190 km syd for Nuuk, godt 4 timers sejlads. Efter en times tid, hvor bølgerne giver os tæsk, er vi atter indenskærs i smult vande.
Havet smiler og antager nu samme turkisgrønne farve som på reklamebilleder fra Maldiverne. Fjeldene rejser sig med hvide toppe til bagbord. Targaen danser venligt over et strømsted. Vi glider ind i søen mod Aappaluttoq. Det er her rubinminen ligger.
Rubinerne blev først opdaget på øen i søen for mange år siden. Det lyder som et eventyr. Og det er det på en måde også. Selvom det først og fremmest er voldsomme maskiner, mudder, larm, dynamit. Et vældigt logistisk hurlumhej fjernt fra alfarvej.
Samtidig er rubinminen en slags grundforskning. For ingen har nogensinde udvundet rubiner fra klippe. De findes kun i Grønland.
Et lede efter rubiner i Grønland er som i det vilde Vesten. En ny verden skal erobres. Det er det store lotterispil. Finder vi noget i dag?
Læs hele artiklen i avisen AG, som du kan få adgang til her: