Grønlandske flyveledere er en sjældenhed

- Man skal være glad for at læse, hvis man vil være flyveleder.

Det fortæller den 34-årige flyveleder Ujarneq Sørensen, som arbejder i tårnet i Kangerlussaq.

- Jeg blev lidt overrasket, da jeg begyndte på uddannelsen. Der er simpelthen så mange love, regler og bestemmelser, som man skal kunne på rygraden, når man skal styre trafikken i en lufthavn, men der er ingen vej udenom, forklarer flyvelederen til Sermitsiaq.

- Det handler om sikkerhed – og det skal også gå stærkt, når man har ansvaret for mange fly og mange passagerer på en gang. Så der er ikke plads til fejltagelser.

Behovet vokser

Behovet for flyveledere vil vokse i Grønland, efter at der torsdag blev oprettet en såkaldt TMA-tjeneste, som styrer ind- og afgående fly ved lufthavnen i Nuuk. TMA-tjenesten kommer i tillæg til de flyveledere, der arbejder i lufthavnen i Kangerlussuaq og i lufthavnen i Pituffik Space Base.

I Pituffik er det militære flyveledere fra det amerikanske forsvar, der varetager opgaven, mens det i Kangerlussuaq er civile flyveledere fra de islandske selskab Avians, der står med opgaven.

- Vi har en blanding af grønlandske, islandske og danske medarbejdere. Nogle bor i Kangerlussuaq, og andre er på arbejde i Grønland i et par uger ad gangen, fortæller Jón Ingi Jönsson, der er chef for flyveledelsen i Kangerlussuaq.

Chefen kom selv til Kangerlussuaq i 2015, da det islandske selskab overtog flyvekontroltjenesten på vegne af det daværende Mittarfeqarfiit – nu Greenland Airports.

Tårnet i Kangerlussuaq kontrollerer et område ud til 10 sømil (18 km) omkring lufthavnen og op til 3500 fod (ca. 1000 m).

- Indflyvningen, som også betjenes fra tårnbygningen, kontrollerer området over tårnet ud til 90 sømil fra lufthavnen og op til 19500 fod (ca. 5000 m), og over det har vi det øvre grønlandske luftrum, som kontrolleres fra Reykjavik. I virkeligheden er det lidt mere komplekst end det, men dette er hovedtallene, siger Jón Ingi Jönsson.

Glad for Grønland

Chefflyvelederen er glad for at arbejde i Grønland – akkurat som kollegerne.

- Jeg kan sige, at alle de medarbejdere, der var i den oprindelige gruppe fra Island i 2015, stadig udfører vagter i Kangerlussuaq, så jeg tror, vi med sikkerhed kan sige, at de er ret glade for Grønland og det arbejde, vi udfører her, fortæller Jón Ingi Jönsson.

- Vi har også nogle medarbejdere fra Danmark, som er vendt tilbage til os efter at have arbejdet i Danmark i et stykke tid. Mange har fået gode venner og bekendte her, og for de fleste vil oplevelsen have en varig indflydelse på deres liv.

- Vores ambition fra starten har dog været at hjælpe med at overføre så meget viden og kompetence som muligt til Grønland. Meget kort efter at Avians begyndte at operere tjenesten i Kangerlussuaq, begyndte vi at uddanne lokale flyveledere, der bor i Grønland. Vi har tjekket tre nye flyveledere ud som en del af denne indsats.

- Vi har også for nylig gennemført et udvælgelsesprogram i samarbejde med Greenland Airports i Grønland for yderligere to flyveledere, der skal starte uddannelsen i år, så forhåbentlig vil vi være i stand til at køre tjenesten mere eller mindre udelukkende med lokale medarbejdere i de kommende år.

Droppede pilotdrømmen

Ujarneq Sørensen, der stammer fra Sisimiut, begyndte sin uddannelse i 2017 – og han har siden arbejdet i Kangerlussuaq tæt på hjembyen.

- Jeg har altid interesseret mig for flyvning. Da jeg gik i gymnasiet, drømte jeg egentlig om at blive pilot, men jeg fik at vide, at jeg var for ung og burde vente nogle år. Så det endte med, at jeg søgte ind som afis-operatør i stedet og altså siden hen fortsatte som flyveleder.

- Det har været den rigtige uddannelsesvej for mig at gå – også selv om jeg ikke havde forestillet mig, at man kunne lære så mange regler på så kort tid, som vi taler om.

I forbindelse med sit arbejde har Ujarneq Sørensen besøgt andre lufthavne med mange flere fly end Kangerlussuaq.

- Arbejdet er i virkeligheden det samme. Vi havde virkelig meget at se til, da Kangerlussuaq var trafikknudepunkt – og alle flyene landede og fløj igen inden for en kort tidsramme, men operationen her er også meget kompleks, fordi vi kun har en bane og også på grund af fjeldene.

- Her var roligt i den første tid efter åbningen af den nye lufthavn i Nuuk, men nu har vi næsten lige så travlt som tidligere. Dels på grund af militæret – og også fordi mange fly over Atlanten vælger Kangerlussuaq som transitlufthavn.

Sisimiut er med

Jón Ingi Jönsson oplyser, at flyvekontroltjenesten i Kangerlussuaq er normeret til mellem fire og fem fuldtidsstillinger.

- Vi er seks medarbejdere, der deler disse stillinger med varierende procentvise bidrag. Arbejdstiden på vagt bruges selvfølgelig mest til at styre trafikken ind og ud af Kangerlussuaq eller andre fly, der bevæger sig gennem indflyvningsluftrummet.

- Sisimiut ligger under indflyvningsluftrummet, så vi arbejder også med trafikken dertil inden for vores åbningstider. Andre opgaver på vagten inkluderer gennemgang af tjeklister for testudstyr, gennemgang af åbningsanmodninger, styring af bemanding om nødvendigt og at holde alle vores dokumenter i tårnet opdaterede.

- Der er også nogle dage dedikeret til opgaver uden for vagten, herunder opfriskningstræning, både i klasseværelset og simulatoren, da vi skal sikre, at alles kompetencer forbliver høje.

- Lufthavnen er kun åben i dagtimerne, så de fleste vagter er planlagt omkring det. Nogle gange vil flyselskaber dog anmode om en forlængelse af åbningstiden, og dette er ret hyppigt, især i sommerperioderne, så vi planlægger for det i vores vagter.

- Uden for de normale åbningstider har vi altid en flyveleder på standby, da Air Greenlands redningshelikopter eller det danske luftvåben kan have brug for at flyve med kort varsel. Lufthavnen er også en vigtig alternativ destination for kommercielle flyvninger, både inden for Grønland og over Atlanten, forklarer Jón Ingi Jönsson.