Grafit-projekt får udnyttelseslicens 

Grafit-projektet ved Amitsoq har fået udnyttelseslicens. – Det er en vigtig milepæl for projektet, og så fjerner det samtidig nogle usikkerheder for potentielle investorer, siger direktør i Greenland Graphite, Stefan Bernstein.

Naalakkersuisoq for råstoffer, Naaja H. Nathanielsen og direktør i Greenland Graphite Stefan Bernstein ved underskriftceremoni mandag.
Offentliggjort

Mandag underskrev Naalakkersuisoq for Erhverv, Råstoffer, Energi, Justitsområdet og Ligestilling Naaja H. Nathanielsen sammen med Stefan Bernstein, der er direktør i Greenland Graphite A/S, en 30-årig udnyttelsestilladelse til grafit ved Piiaaffik Amitsoq.

Tilladelsen giver Greenland Graphite A/S, der er et grønlandsk datterselskab til britiske GreenRoc Strategic Materials Plc, mulighed for at udnytte grafit, der blandt andet bruges til fremstilling af batterier til brug i den grønne omstilling.

Mandag underskrev Naalakkersuisoq for Erhverv, Råstoffer, Energi, Justitsområdet og Ligestilling Naaja H. Nathanielsen sammen med Stefan Bernstein, der er direktør i Greenland Graphite A/S, en 30-årig udnyttelsestilladelse til grafit ved Piiaaffik Amitsoq.

Tilladelsen giver Greenland Graphite A/S, der er et grønlandsk datterselskab til britiske GreenRoc Strategic Materials Plc, mulighed for at udnytte grafit, der blandt andet bruges til fremstilling af batterier til brug i den grønne omstilling.

Effektiv sagsbehandling 

Naalakkersuisoq for Erhverv, Råstoffer, Energi, Justitsområdet og Ligestilling, Naaja H. Nathanielsen, udtalte under ceremonien, at selskabets udnyttelsestilladelse er den tredje, som Naalakkersuisut har meddelt i år.

I juni var det Greenland Resources, der fik en udnyttelsestilladelse til molybdæn fra Malmbjerget og i maj Greenland Anorthosite Mining, der fik udnyttelsestilladelse til anorthosit fra et område ved Qeqertarsuatsiaat.

- Det er en meget positiv rekord og det er særligt værd at bemærke, at processen fra indsendt ansøgning til udstedt udnyttelsestilladelse kun har taget 1 år og 3 måneder. Det er markant kortere end i mange andre lande og er et klart bevis på, at den reviderede minelov virker efter hensigten. Målet var at smidiggøre sagsgangen uden at gå på kompromis med høje miljøstandarder, sikkerheden og samfundsansvaret. Dagens udnyttelsestilladelse er resultatet af målrettet politisk arbejde for at gøre Grønland mere attraktiv for ansvarlige investeringer, samtidigt med at vi tager hensynet til mennesker og miljø alvorligt, lyder det fra Naaja H. Nathanielsen i en pressemeddelelse.

Mandag fik endnu et selskab en udnyttelsestilladelse. Det drejer sig om Greenland Graphite, der er et grønlandsk datterselskab til britiske GreenRoc Strategic Materials Plc, der fik en 30-årig tilladelse til grafit fra Amitsoq i Sydgrønland

Vigtig milepæl for selskabet 

Direktør i Greenland Graphite A/S, Stefan Bernstein, sagde ved underskriftsceremonien, at det var en stor ære og en vigtig milepæl for selskabet på vejen imod at gøre grafitproduktion i Grønland til virkelighed igen, efter at minen har været lukket i 100 år.

– Samtidig er vi meget opmærksomme på at udvindingen fra Amitsoq skal komme Grønland til gode, og specielt naboerne i Sydgrønland, siger Stefan Bernstein, der over for Sermitsiaq forklarer, at udnyttelsestilladelsen er vigtig ikke mindst for investorer, fordi den viser, at der er politisk velvilje overfor projektet. 

– Udnyttelsestilladelsen fjerner nogle usikkerheder især for investorer, fordi de nu ved, hvordan det grønlandske samfund stiller sig i forhold til projektet. En udnyttelsestilladelse er et meget håndgribeligt bevis på, at man i Grønland mener det alvorligt, når man siger at man gerne vil være et råstofland. 

Lang vej igen  

Ifølge Stefan Bernstein er der dog et godt stykke vej til, at selskabet kan komme i gang med en egentlig produktion af grafit. Selskabet vil snarest udskibe 30-35 sække med grafitmalm, der skal til videre undersøgelser på laboratorier i udlandet. 

– Resultaterne fra laboratorierne skal indgå i det store lønsomhedsstudie, som vi forventer at sætte i gang i løbet af det kommende år. Derudover regner vi med at gå i gang med en borekampagne til foråret, der skal give os mere information om, hvordan brydningen kan foregå. Så der venter os et par års arbejde endnu, inden vi kan påbegynde etableringen af minen, siger Stefan Bernstein, som også nævner, at der udestår godkendelse af miljø-og samfundsredegørelser samt brydnings- og nedlukningsplaner. 

Konsekvenser for miljø og samfund 

Naalakkersuisoq for Fiskeri, Fangst, Landbrug, Selvforsyning og Miljø, Peter Borg, var også til stede ved underskriftceremonien og understregede vigtigheden af, at råstofprojekter udvikles med respekt for natur og miljø, og at det var afgørende, at arbejdet med miljøvurderinger og samfundsmæssig bæredygtighed bliver forankres i åbenhed, faglighed og med involvering af lokale.

Næste skridt for Greenland Graphite er sende projektbeskrivelserne for miljø- og samfundsredegørelserne (VVM og VSB) i høring. Når disse er godkendt af Naalakkersuisut skal selskabet udarbejde mine- og nedlukningsplaner. 

Greenland Graphite A/S har frist frem til 31. december 2028 til at indsende en mine- og nedlukningsplaner. Mineaktiviteterne skal igangsættes senest den 31. december 2030, medmindre andet er godkendt. 

Inden udnyttelsesaktiviteterne går i gang, skal der indgås en aftale om samfundsmæssig bæredygtighed (Impact Benefit Agreement), der indgås mellem selskabet, Kommune Kujalleq og Naalakkersuisut.

Abonnementer

For at læse videre skal du være abonnent! Log ind

Sermitsiaq.gl - web artikler

  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pr. måned kr. 59.00
  • Pr. år kr. 650.00
Vælg

Sermitsiaq - E-avis

  • Adgang til Sermitsiaq e-avis som udkommer hver fredag
  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pris pr. måned kr. 191
  • Pris pr. år kr. 1.677
Vælg

AG - Atuagagdliutit E-avis

  • Adgang til AG - Atuagagdliutit e-avis som udkommer hver onsdag
  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pris pr. måned kr. 191
  • Pris pr. år kr. 1.677
Vælg

Sermitsiaq.AG+

  • Adgang til AG - Atuagagdliutit e-avis som udkommer hver onsdag
  • Adgang til Sermitsiaq e-avis som udkommer hver fredag
  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Adgang til Arnanut e-magasin
  • Adgang til Nutserisoq.gl
  • Ved interesse send en mail til abonnement@sermitsiaq.gl
Vælg

Kære Læser, Velkommen til Sermitsiaq.gl – din kilde til nyheder og kritisk journalistik fra Grønland. For at kunne fortsætte vores vigtige arbejde med at fremme den frie presse og levere dybdegående, kritisk journalistik, har vi indført betaling for udvalgte artikler. Dette tiltag hjælper os med at sikre kvaliteten af vores indhold og støtte vores dygtige journalister i deres arbejde med at bringe de vigtigste historier frem i lyset. Du kan få adgang til betalingsartiklerne fra kun kr. 59,- pr. måned. Det er nemt og enkelt at købe adgang – klik nedenfor for at komme i gang og få fuld adgang til vores eksklusive indhold. Tak for din forståelse og støtte. Dit bidrag hjælper os med at fortsætte vores mission om at levere uafhængig og kritisk journalistik til Grønland.

Powered by Labrador CMS