Gastronomi-turisme: Det vælter ind med bestillinger på Restaurant Koks

Mange har reserveret bord på Grønlands nye gourmet-restaurant Koks, der midt i juni åbner i Ilimanaq. Det smitter af på turisternes interesse for World of Greenlands aktiviteter.

– Vi glæder os til at åbne restaurantenog håber, at den bliver en stor succes,siger sommelier Karin Visth. Hun ses hersammen med stjernekokken Poul AndriasZiska ved den tidligere Restaurant påFærøerne. Koks
Offentliggjort

Det kan være en god ide at bestille bord på en Michelin-restaurant forud for et besøg måneder ud i fremtiden. Forhåndsinteressen for den nye kommende restaurant i Koks i Ilimanaq har i hvert fald været stor.

World of Greenland åbnede for to uger siden for booking, og siden er det er væltet ind med bestillinger på et bord på den på den verdenskendte restaurant, der åbner midt i juni.

Det skriver avisen Sermitsiaq.

Omkring nytår blev det offentliggjort, at Koks, der har to Michelin-stjerner, flytter fra Færøerne til den lille bygd i Nordvestgrønland.

-Alene de første 10 dage efter, at vi den 1. februar åbnede for booking, har vi modtaget bestillinger fra over 550 gæster, siger Lotte Cecilie Søndermark til Sermitsiaq.

Hun er direktør hos Koks´ samarbejdspartner, turoperatøren World of Greenland i Ilulissat, der er ejet af rejsebureauet Greenland Travel. Et selskab, der også er kendt som Grønlands Rejsebureau.

Koks, der kun har plads til 30 gæster, har foreløbigt åbent fra juni til september i 2022 og 2023. Restauranten indrettes i en gammel træbolig fra 1741, som tidligere har huset Restaurant Egede og er et af Grønlands ældste huse.

Du kan læse hele historien i denne uges Sermitsiaq, som du kan købe adgang til her:

Powered by Labrador CMS