Friske tal: Turismen brager frem i Ilulissat
Antallet af overnattende gæster i Ilulissat er steget med 21 procent i første halvår af 2023 i forhold til samme periode sidste år.
Der er fremgang i turismebranchen her i landet, og i front ligger turisthovedstaden Ilulissat, viser nye tal fra Grønlands Statistik.
Tallene er en opgørelse over hotelgæster og overnatninger for første halvår af 2023, og de viser en stigning i antallet af gæster og overnatninger for hele Grønland sammenlignet med samme periode sidste år.
I første halvår af 2023 var der i alt 63.254 overnattende gæster og 164.612 overnatninger fordelt på de 43 hoteller, vandrerhjem og andre indkvarteringer i Grønland, som Grønlands Statistik modtager indberetninger fra.
Det skriver statistikkontoret i opgørelsen og opsummerer:
Ilulissat i førertrøjen
- Dette var henholdsvis en stigning i antallet af gæster på 11,7 pct. og 11,9 pct. i antallet af overnatninger sammenlignet med 1. halvår af 2022.
Helt i front af opgørelsen med den største stigning finder man Ilulissat.
Byen har oplevet en stigning på 21 procent i antallet af overnattende gæster og en stigning i antallet af hotelovernatninger på hele 29 procent.
Nedenstående graf viser udviklingen i antallet af gæster i forskellige regioner: