Royal Arctic Line

Fortsat penge til Aalborg

RAL vil koncentrere sine sponsorater om grønlandske forhold, men kassen smækkes ikke helt i. Der er stadig et budget til Aalborg-aktiviteter

Verner Hammeken har besluttet – i samråd med ledelsesteamet i Aalborg – at det stadig skal være muligt at støtte foreninger og projekter i mindre omfang i Danmark
Offentliggjort

Der vil blive afsat 50.000 kroner på budgettet om året til sponsorater i Danmark.

Det oplyser adm. direktør hos Royal Arctic Line, Verner Hammeken til AG.

Det er en sjettedel af det beløb, som årligt er udbetalt i sponsorstøtte i Aalborg de seneste år.

Læs: Gav penge til dansk topfodbold

Samfundsansvar
Om hele beløbet på de 50.000 kroner skal udmøntes afhænger af de ansøgninger om støtte, som RAL modtager.

- Vi har selvfølgelig tænkt os at tage et samfundsansvar som lokal virksomhed i det omfang, vi kan. Det nye ledelsesteam for Royal Arctic Line Danmark er nu også ansvarlig for de lokale sponsorater, og uddelingspolitikken bliver, at midlerne skal gå til ting, som understøtter de interesser, vi har og gerne med et grønlandsk islæt eller til støtte for dansk/grønlandsk kulturforståelse over alt i Danmark, fremhæver Verner Hammeken.

Læs: Storsponsor i Aalborg: Så meget gav RAL

Tid til at se fremad
Det lokale ledelsesteam oplyser, at der også kan blive tale om at støtte organisationer som Børns Vilkår, Røde Kors, handicaporganisationer og lignende med mindre belløb på mellem 1.000 og 2.500 enkelte år.

Læs: Royal Arctic Line øger overskuddet

Verner Hammeken, som flere gange har udtalt sig til AG om sponsoraterne, er tydeligvis blevet overrasket over omfanget.

Men han er nu parat til at lukke sagen.

- Det er udmærket, at AG har bragt det frem, men nu er det vist tid til at se fremad, mener han.

Læs: RAL i nyt samarbejde om flyfragt

Læs artiklen i denne uges AG, som er i butikkerne. Her under artiklen kan du få digital adgang:

Powered by Labrador CMS