Fodterapeut skal screene for diabetes

Maniitsoq har fået en fodterapeut, der skal hjælpe Sundhedsvæsenet med at screene diabetespatienter.

Offentliggjort

Udsigten til at få sine fødder klargjort og masseret realiseres nu i Maniitsoq, idet Naja Olsen har realiseret drømmen om at blive selvstændig fodterapeut.

Den tidligere social- og sundhedsassistent har netop etableret sin egen lille enmandsvirksomhed ”Isikkat Nuannaartut - Glade Fødder” og fået indrettet lokale på Hotel Heilmann Lyberth.

Hun tilbyder alt fra negleklipning af sunde negle, til fodbehandling af sukkersygepatienter samt massage med en moderne massagestol og produkter som special såle, fodcreme og lugtfjernere til sko, fremgår det af en pressemeddelelse.

Aftale med Sundhedsvæsenet

Naja Olsen er den eneste fodterapeut i hele Qeqqata Kommunea og har for nyligt lavet en aftale med Sundhedsvæsenet om at rejse rundt i kommunen for at hjælpe med at screene for diabetes.

- Vi er rigtig glade for at se iværksættere som Naja Olsen der kan se et mangel og helt selvstændigt kan gå ind og fylde den plads og dermed skabe et nyt erhverv. Vi håber, at hun vil blive godt taget imod, udtaler Lasse Kyed fra Arctic Circle Business, der har hjulpet med gode råd til, hvordan man starter en ny virksomhed, markedsføring og ansøgninger til Naalakkersuisuts’s støttepuljer.

Powered by Labrador CMS