Fiskerne er rasende over lukning af fiskeriet

Lukning af det kystnære fiskeri efter hellefisk for jollesegmentet i Diskobugten er et udtryk for, at Naalakkersuisut fortsat ikke har styr på fiskeriforvaltningen, mener IAPP og SQAPK.

- Der er grund til bekymring for fiskeriet udvikling, og den nuværende forvaltningsform indebærer formentlig høj risiko for markant forværring af fiskeriforhold for jollesegmentet, siger Kaaleeraq Mathæussen, som er formand for jollefiskerforeningen, der er en underafdeling af fisker- og fangerforeningen IAPP i Ilulissat.
Offentliggjort

I december sidste år afskaffede Naalakkersuisut månedskvoterne for jollesegmentet i forvaltningsområde 47, idet man vurderede, at denne praksis, der tit var årsag til lukning af fiskeriet, når kvoterne var opbrugte, ikke virkede efter hensigten.

Det skriver avisen Sermitsiaq.

Derfor indførte Naalakkersuisut i februar i stedet kvartalskvoterne, idet Naalakkersuisut mente, at dette vil sikre en bedre fordeling af kvoterne over hele året og samtidig sikre større fleksibilitet for fiskerne, fabrikkerne samt for fiskeriforvaltningen.

Men Grønlands Fiskerilicenskontrol, GFLK, meddelte i tirsdags, at det kystnære fiskeri efter hellefisk for jollesegmentet i Diskobugten lukkes 15. marts, fordi kvartalsmængden på 643,61 tons var opfisket.

Fiskeriet bliver først genoptaget 1. april.

Denne uheldige situation er derfor endnu engang et klart udtryk for, at Naalakkersuisut ikke har styr på forvaltningen af fiskeriet, mener de kystnære fiskeres organisation SQAPK og fisker- og fangerforeningen IAPP i Ilulissat.

Læs hele artiklen i ugens Sermitsiaq, som du kan købe og downloade herunder:

Powered by Labrador CMS