Fed oplevelse
Sådan siger Miki Siegstad fra Igapall om sin deltagelse i Nordic Food Award i Oslo for nogle uger siden.
Der var syv firmaer fra Grønland, som for første gang var nominerede til den nordiske fødevaremesse Embla Nordic Food Award inden for hver deres kategori i Oslo den 20. juni.
Der var dog ingen grønlandske firmaer blandt vinderne.
Det skriver avisen Sermitsiaq.
Miki Siegstad fra Igapall var med i Oslo og siger bagefter, at det virkelig var en fed oplevelse.
Igapall var nomineret i Nordic Food for Many (der betyder nordisk mad for mange). Salik Parbst Frederiksen og Miki Siegstad har rejst rundt i Grønland og udforsket de lokale råvarer og har udfordret, udviklet og plejet madkulturforskellene i landet. De har udviklet nye og innovative madoplevelseskoncepter med fokus på lokale fødevareproducenter og iværksættere. Ved deres pop-up arrangementer har de tilberedt lokal og meningsfuld mad og skabt en madkulturel sammenhæng mellem mange mennesker i Grønland, fremgår det af nomineringen.
Miki Siegstad siger om oplevelsen, at der var fedt at møde masser af spændende og travle folk, med samme interesser.
- Selvom vi ikke vandt nogen pris, var det stadig sjovt at være med til det.
- Vi er virkelig glad for, at vi blev nomineret til Nordic Embla Food Awards. Det giver os mere motivation for at fortsætte med vores projekt, siger han og tilføjer:
- Vi blev modtaget rigtig godt. Der var mange, som var meget interesseret i vores Igapall projekt og synes, at det er et fedt koncept.
Læs mere i avisen Sermitsiaq, som du kan få adgang til her: