Royal Greenland

Fabrikschefer på tur i Polen

Fem fabriksledere fra Royal Greenlands fabrikker har været på et seminar for at blive præsenteret for de nyeste tiltag indenfor produktion i Royal Greenlands fabrik

Fem fabriksledere fra s fabrikker, der producerer torsk, har sammen med produktionsfolk i Grønland og ansatte i administrationskontoret i Svenstrup været på seminar i Royal Greenlands fabrik i Koszalin i Polen Royal Greenland
Offentliggjort

De øgede landingsmængder af torsk til Royal Greenlands fabrikker i Grønland, har skabt udfordringer på Royal Greenlands fabrikker der producerer torsk.

For at blive bedre til at håndtere disse udfordringer og for at få indblik i produktion af torsk i Royal Greenlands fabrik i Polen, har fem fabriksledere og produktionsfolk fra Grønland været på seminar i Koszalin.

Det skriver virksomheden på deres hjemmeside.

Læs: Royal Greenland offentliggør overenskomster

Redskaber og metoder
- Jeg fik stort udbytte af seminaret. Vi fik set redskaber og metoder som vi kan bruge i vores produktion af torsk, og som vi kan indføre i vores fabrikker. For eksempel vil jeg gerne indføre en produktionsmaskine, som jeg mener vi kan bruge på fabrikken i Paamiut, siger fabrikchef i Paamiut, Ilannguaq Abrahamsen.

Under seminaret i Polen fik fabrikslederne og produktionsfolkene blandt andet også set på opskæring, optøning, og sortering af produkter af torsk.

Læs: Atter forsøgsfiskeri efter torsk i Sydgrønland

Salgsprocedurer
Royal Greenlands ansatte fra Grønland tog efter seminaret i Polen til Svendstrup, hvor de blandt andet blev introduceret i salgsprocedurer og værdikæden af torsk.

Royal Greenlands fabrikker i Paamiut, Maniitsoq, Sisimiut, Kangaatsiaq og Qasigiannguit producerer torsk. Alle fabrikschefer fra nævnte fabrikker deltog under seminaret i Polen.

Læs: Forskere løser gåden om det kollapsede torskefiskeri

Powered by Labrador CMS