Departementet for erhverv kender ikke til AI-datacenter-projekt i Kangerlussuaq

Det grønlandske selskab Inuit Development Company med erhvervsmanden Svend Hardenberg i spidsen har indgået en hensigtserklæring om samarbejde med et amerikansk selskab kaldet AmForge Corporation og direktør Dan Whaley om et projekt, der skal bestå af både opbygning af vandkraftværk, AI-datacenter og etablering af søkabel i Kangerlussuaq. 

Det fremgår af en pressemeddelelse udsendt af Svend Hardenberg. 

Drew Horn er en del af ledelsen

På hjemmesiden amforge.com fremgår det, at det amerikanske selskab udover Dan Whaley også består af Neil Cohn og Drew Horn. 

Sidstnævnte er også direktør i selskabet GreenMet, der det seneste års tid har undersøgt amerikanske investeringsmuligheder i Grønland. Drew Horn har også et strategisk samarbejde med Tanbreez, der har udvindingstilladelsen til Killavaat Alannguat i Sydgrønland. 

Drew Horn har tidligere haft ledende stillinger i både Det Hvide Hus og i det amerikanske energiministerium og forsvarsministerium, inden han i 2021 etablerede GreenMet. Selskabet har et partnerskab med Libra Group, der har sine rødder i Lomar Shipping, der er aktiv i 60 lande indenfor både luftfart, energi, maritime tjenester, ejendomme m.m.

LÆS OGSÅ

Svend Hardenberg præsenterer amerikansk partner

Departementet kender ikke projektet 

I departementet for erhverv, råstoffer, energi, justitsområdet og ligestilling er man ikke bekendt med Hardenberg og Amforge’s vandkraft- og AI-datacenter-projekt i Kangerlussuaq. 

– Vi har kun hørt om det gennem medierne, og det møde, der omtales af KNR i deres artikel, med Svend Hardenberg, som jeg holdt sidste år, handlede ikke om dette datacenter-projekt, siger naalakkersuisoq for erhverv, råstoffer, energi, justitsområdet og ligestilling Naaja H. Nathanielsen til Sermitsiaq  og tilføjer:

– Så jeg har ingen indsigt i det set-up, de forestiller sig og den tilknyttede økonomi for dem og samfundet. Derfor kan jeg heller ikke sige noget konkret om projektet. De kan selvfølgeligt byde som alle andre, siger Naaja H. Nathanielsen og henviser til et omtalt udbud af vandkraftværk og off-take-projekt. 

Vandkraftpotentialer i udbud i år 

Naaja H. Nathanielsen vurderer, at Hardenbergs projekt bygger på anvendelse af nogle vandkraftpotentialer, som Inatsisartut har besluttet skal konkurrenceudsættes fra i år.

 – Vandkraftpotentialerne er reserveret til dette udbud, både i kommunalplanen og i Selvstyret, og de kan derfor ikke udnyttes af andre. Der er lagt en offentlig tidsplan for udbuddet, hvor vi forventer at afholde prækvalifikation fra medio 2026 til primo 2027.

 – Herefter har de prækvalificerede selskaber nogle år (sæsoner) til at foretage nødvendige forundersøgelser i området, inden det endelige udbud afholdes. Vi forventer aktuelt at den fulde proces er afsluttet i 2028.

Vandkraftsanlæg og energianvendelse  

Det selskab, der vinder selvstyrets udbud, får en udnyttelsestilladelse som giver ret til at udnytte dette specifikke potentiale dvs. det vindende selskab skal ikke bare skal bygge et vandkraftanlæg, men også beskrive hvordan den energi, der skabes skal anvendes. Det kaldes et off-take projekt (aftager af energien). Her er det aktuelt helt åbent om den, der vil byde på projektet, vil benytte energien til et datacenter, power-to-x-anlæg eller noget helt tredje.

– Det vil for selvstyret være vigtigt, at samfundet får en rimelig andel ud af det samlede projekt og derfor vil udbudsmaterialet selvfølgeligt også afspejle dette. I udbuddet vil der være en række fastsætte evalueringskriterier som gør, at selskaberne konkurrerer på lige vilkår. Kriterierne har til formål at sikre, at vi vælger det projekt som giver mest værdi for Grønland, siger Naaja H. Nathanielsen.

Lange udsigter og ingen hurtige løsninger

Men selv efter at udbudsprocessen er færdig i 2028, og der er fundet et vinderprojekt vil der gå en rum tid med yderligere forundersøgelser og en mere detaljeret planlægning af projektet for dem, der vinder udbuddet, oplyser departementet.

Der skal i denne periode bl.a. søges om arealtildelinger og også udarbejdes en VVM-redegørelse, der beskriver projektets indvirkning på miljøet. Redegørelse skal ultimativt godkendes af Naalakkersuisut. 

Departementet oplyser videre, at hvis et selskab i forbindelse med sit projekt har behov for at etablere søkabler, så skal der søges om tilladelse til havbundsundersøgelser hos Geodatastyrelsen under Søfartsstyrelsen. 

– Der ikke er nogle enkle eller hurtige løsninger til at etablere et datacenter nogen steder i landet allerede næste år. Selvom Tusass allerede har to søkabler, hvor kapaciteten er høj nok til at understøtte etablering af datacentre, så forudsætter det ifølge departementet for erhverv, at datacentret bliver etableret i en søkabelby – dvs. Aasiaat, Sisimiut, Maniitsoq, Nuuk eller Qaqortoq, samt at der foreligger godkendelse fra relevante myndigheder.

Indtægter til landet 

I forhold til potentielle indtægter til Grønland som følge af et vandkraftsprojekt og et eventuelt datacenter, forklarer departementet, at de kun har beskrevet indtægter fra vandkraftressourcen, og at indtægter fra for eksempel et datacenter vil kræve nærmere gennemgang af det pågældende projekt. 

– Som en del af udbuddet, skal der indgås en industriaftale og en Impact Benefit Agreement (IBA), som man kender fra råstofprojekter. Hvad de præcist skal indeholde, afhænger jo af typen af aftagerprojekt og vil derfor være en forhandling med den vindende byder, siger Naaja H. Nathanielsen, der dog overordnet set forventer, at et datacenter i driftsfasen vil kunne bidrage til samfundet med indtægter via betaling for selve udnyttelse af arealet, køb af strøm, selskabsskat og afledte arbejdspladser. 

- I etableringsfasen vil der være en væsentlig større aktivitet, hvilket vil føre til indtjening via indkomstskatter fra anlægsmedarbejdere og generel øget aktivitet i samfundet blandt andet via køb af diverse services, siger Naaja H. Nathanielsen, og præciserer, at der intet er til hinder for, at der foretages amerikanske investeringer i landet, men at de  selvsagt skal følge de regler og rammer, der gælder for alle andre. 

Sermitsiaq har forgæves forsøgt at få Svend Hardenberg i tale om projektet, men han har ikke ønsket at stille op til interview på nuværende tidspunkt.