Bryggeri opruster med ny vicedirektør

Selskabet bag Godthåb Bryghus og en lang række værtshuse og restauranter i Nuuk opruster med en ny vicedirektør, der kommer fra Grønlandsbanken.

Jesper Hansen bliver ny vicedirektør i Heca Nuuk A/S
Offentliggjort

Jesper Hansen, der kommer fra en stilling som chef for erhvervsafdelingen hos Grønlandsbanken, skifter job og bliver vicedirektør i Heca Nuuk A/S, oplyser direktør Nicolai J. Nissen.

Eksport-ambitioner

Ansættelsen sker som led i ”virksomhedens ambitioner om at få sine produkter endnu mere ud

over grænserne i eksport regi, og i forbindelse med en opgradering af

virksomhedens aktiviteter i Grønland”, oplyser Nicolai J. Nissen til Sermitsiaq.AG.

I meddelelsen fra Nicolai J. Nissen bliver der langet kraftigt ud mod den alkohollov, som blev indført 1. marts i år og som forbyder lokale bryggerier at markedsføre deres produkter.

Håber på politisk indgreb

- HECA Nuuk A/S håber, at man griber ind politisk på efterårssamlingen, så man

kan rette tidligere tiders fejlslagne alkoholpolitik, som i dag ikke gavner nogen,

men skader børn, familier og lokale virksomheder, fastslår Heca Nuuk-direktøren.

Powered by Labrador CMS