Brugseni i Nuuk: Producerede over 18 tons lokale delikatesser

Brugseni i Nuuk producerede sidste år over 18 tons lokaledelikatesser.

Kunderne vil have lokale pølser, siger slagtersvend Dean Hansen Berthelsen, Brugseni Nuuk.
Offentliggjort

Lokalt producerede fødevarer står højt på indkøbssedlen hos de grønlandske forbrugere – og det forsøger begge de privatejede detailkæder Brugseni og Pisiffik at imødekomme.

Det skriver avisen Sermitsiaq.

I sidste uge kunne Sermitsiaq fortælle om, hvordan Pisiffik samarbejder med fåreholderfamilierne i Sydgrønland med at få grønlandsk producerede grøntsager ud i butikkerne. Det blev til i alt 16 tons i 2023 – og det vokser, lyder meldingen fra butikskæden.

– Men lokale fødevarer er meget mere end grøntsager. I Brugseni Nuuk har butiksslagteren en stor produktion af lokale delikatesser som røget hellefisk og rensdyrspegepølse, fortæller Ulrik Fjord Schultz, der er uddeler i Nanortalik og Brugsenis koordinator på selvforsyningsområdet.

Stort forretningsområde

– Det er faktisk et temmelig stort forretningsområde, som vi har dyrket og udviklet i en årrække, forklarer Ulrik Fjord Schultz, der er uddannet kok og har en fortid i delikatessen i Brugseni i Nuuk.

Læs hele artiklen i denne uges Sermitsiaq. Få adgang her:

Powered by Labrador CMS