Borgere lærer om udnyttelse af rensdyrskind

Mange rensdyrskind bliver hvert år efterladt ude i naturen. Arctic Circle Business, der har gennemført en workshop håber, at deltagerne vil starte en rensdyrskindvirksomhed op.

13 borgere har deltaget i en workshop om tørring og behandling af rensdyrskind og lavet egne rensdyrtasker. Workshoppen er gennemført af Arctic Circle Business. - Arctic Circle Business

Offentliggjort

13 borgere fra Maniitsoq, Sisimiut, Kangerlussuaq og Itilleq, er blevet undervist af Richard Reels, der til dagligt lever af at lave og sælge rensdyrskind i Sverige og Tukummeq Qaavigaq fra Qaanaaq, der har stor viden om den traditionelle, bæredygtige udnyttelse af rensdyrskind.

- De næste par år vil vi afholde workshops for at skabe værdi til, hvad vi i dag ser som affaldsprodukter, og det er særligt indenfor skind vi vil forsøge at skabe en udvikling og innovation. Drømmescenariet for os er, at der vil komme arbejdspladser og firmaer ud af det, siger Karl Kasper Olsen, Innovation Manager i Arctic Circle Business.

Mulig forretning i skind

Hvert år efterlades mange rensdyrskind ude i naturen, da disse er svære at afsætte af fangerne. Workshopsene har til formål at udvide viden om udnyttelse af skindene, så ressourcespildet mindskes.

- Med workshoppen ønsker vi at skabe fokus på rensdyrskind og reducere spild. Firmaet Qiviut, der også startede her, ændrede økonomien omkring moskus okser, og vi håber at se lignende udvikling i brugen af skind, siger direktør i Arctic Circle Business, Jesper Schrøder.

ACB vurderer de fire dage lange workshops som succefulde, hvor deltagerne blev undervist i færdigheder og viden om korrekt tørring af rensdyrskind ved hjælp af tørrerammer samt teknikker til at fremstille håndlavet tasker, og hvordan man arbejder med rensdyrskind.

Mange penge i skindtasker

Underviser Richard Reels oplyser, at de skindtasker som deltagerne har lavet kan have en værdi af 5.000 svenske kroner.

Workshoppen blev afviklet i den nationale skole for den nationale dragt, Kalaallisuulionermik Ilinniarfik

Efter workshoppens afholdelse, blev der arrangeret foredrag til lokale i Taseralik, hvor Frederik ”Fuuja” Larsen og underviserne fortalte om Rensdyrjagtens historie og skindbehandling.

Powered by Labrador CMS