beskæftigelsesfradrag
Beskæftigelsesfradrag og topskat i spil fra 2019
Naalakkersuisut vil lette skatten for lav- og mellemindkomster, så belønningen for at tage arbejde bliver større. Det skal ske via et beskæftigelsesfradrag, som Naalakkersuisut vil fremlægge lovforslag om i 2018, så fradraget får virkning fra 1. januar 2019.
Det bemærkes, at dette lovgivningsarbejde skal koordineres med andre reformtiltag på det sociale område og arbejdsmarkedsområdet.
Finansieres med en ny topskat
I bemærkningerne til finansloven skriver departementet, at et beskæftigelsesfradrag kan finansieres ved at indføre en ny såkaldt topskat på indkomster over en million kroner.
Provenuet vil blive cirka det dobbelte, hvis topskatten lægges på indkomster over 700.000 kroner. En topskat på 10 procent vil således kunne bidrage med 20 til 60 millioner kroner alt efter hvilken indkomstgrænse man beslutter at indføre, hedder det i bemærkningerne.
Aqqaluaq B. Egede ville på pressemødet, hvor finansloven for 2018 blev fremlagt, imidlertid ikke lægge sig fast på, at en topskat var bundet op med indførelsen af et beskæftigelsesfradrag.
Læs også: Mobilkunder skal betale for lufthavnsudvidelser
Et beskæftigelsesfradrag estimeres til at koste landskassen mistede skatteindtægter på 13 millioner kroner per procent, der gives i fradrag. Og et beskæftigelsesfradrag på 1 procent vil således give en borger i Kommune Kujalleq 500 kroner mere årligt i det såkaldte rådighedsbeløb.
Dynamiske effekter på 50 millioner kroner
Embedsmændene mener, at flere i beskæftigelse på grund af fradraget, vil øge de samlede indkomstskatter, og udgifterne til sociale ydelser vil blive reduceret.
- Samlet set er de samlede dynamiske effekter foreløbig beregnet til 50 millioner kroner, hvis der indføres et beskæftigelsesfradrag på 15 procent, hedder i det bemærkningerne til finanslovsforslaget for 2018.
Læs også: Lille overskud på finansloven for 2018