Atter rekordoverskud i Arctic Import

Overskuddet skal investeres i Grønland, siger direktøren.

Michael Hansen, afdelingsleder i Nuuk, og Rikke Larsen, finansdirektør, foran byggeriet af Arctic Imports nye hovedsæde på Qeqertanut i Nuuk.
Offentliggjort

Det går godt i den grønlandsk-danske virksomhed Arctic Import. 

Det viser virksomhedens årsregnskab, der blev offentliggjort i forbindelse med selskabets generalforsamling fredag.

Det går godt i den grønlandsk-danske virksomhed Arctic Import. 

Det viser virksomhedens årsregnskab, der blev offentliggjort i forbindelse med selskabets generalforsamling fredag.

Koncernens resultatopgørelse for 2025 viser et overskud på 15,9 millioner kroner sammenlignet med et overskud på 13,9 millioner i 2024, mens koncernens balance udviser en egenkapital på 50 millioner kroner, 31. december 2025.

Administrerende direktør Thomas Hjort er da også tilfreds med resultatet og understreger, at det er realiseret i en tid med politisk uro og en ny virkelighed. Men han skynder sig også at give æren for det gode resultat videre til medarbejderne.

- Arctic Import er ingenting uden vores dygtige medarbejdere. Mange har været hos os i årevis, og særligt i den situation, Grønland står i nu, er det klart, at vi som virksomhed skal tage et større ansvar for trivsel og tryghed på arbejdspladsen, siger Thomas Hjort.

- Vi er grundlagt i Grønland for snart 50 år siden, og vi forventer at blive der de næste 50 år. Uanset hvad der sker i Grønland, er vi der. Det har vi lovet vores kunder og vores medarbejdere, og det løfte holder vi.

Et voldsomt år

Thomas Hjort bakkes op af Rikke Larsen, der er finansdirektør i Arctic Import.

- Vi går ud af 2025 med et resultat, vi kan være stolte af. Det var på mange måder et voldsomt år for Grønland og for vores medarbejdere, kunder og forretningspartnere. Deres fortsatte tiltro til os og tillid til, at vi er i Grønland, uanset hvad fremtiden bringer, er fundamentet for vores forretning.

Overskuddet skal investeres i Grønland, hvor Arctic Import fortsætter sine investeringer i et nyt hovedsæde på Qeqertanut i Nuuk. Det nye hovedsæde forventes indviet omkring udgangen af 2026 og vil være med til at styrke koncernens lokale forankring i Grønland og skabe bedre rammer for fremtidig vækst og effektiv drift, forklarer Thomas Hjort.

- Hovedsædet vil øge lagerkapaciteten, skabe flere lokale arbejds- og elevpladser og styrke logistikkæden til resten af Grønland. Alt sammen med det formål at skabe endnu bedre rammer for at servicere Arctic Imports kunder, samtidig med at virksomheden bliver endnu bedre gearet til at understøtte den voksende turisme.

Arctic Import forventer, at det nye hovedsæde i Nuuk er klar til indvielse i slutningen af 2026.

Drosler ned på Færøerne

Arctic Import har hele Nordatlanten som sit marked med medarbejdere i Nuuk, Reykjavik og Aalborg, mens der er blevet droslet ned på Færøerne sidste år, da det færøske datterselskab blev solgt, efter at virksomheden havde været i landet i 25 år.

- Det var ikke en nem beslutning, men vi tror på, det var den rigtige. Vi vil fortsat være til stede på Færøerne i fremtiden, men hvor vi i den nu frasolgte forretning havde fokus på forbrugsvarer, indretning og interiør, vil vi i fremtiden sætte fokus på fødevarer til større detailkunder, fortæller Thomas Hjort.

Samtidig fortsatte Arctic Imports engrosforretningen på Island med at vokse i 2025.

- Sammen med omkostnings- og organisationsoptimeringer har dette styrket den samlede indtjening. Derudover arbejdes der løbende med digitalisering og effektivisering af processer. Det har øget produktiviteten, skabt større stabilitet i omkostningerne og bidraget væsentligt til årets resultat, siger Thomas Hjort.

Abonnementer

For at læse videre skal du være abonnent! Log ind

Sermitsiaq.gl - web artikler

  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pr. måned kr. 59.00
  • Pr. år kr. 650.00
Vælg

Sermitsiaq - E-avis

  • Adgang til Sermitsiaq e-avis som udkommer hver fredag
  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pris pr. måned kr. 191
  • Pris pr. år kr. 1.677
Vælg

AG - Atuagagdliutit E-avis

  • Adgang til AG - Atuagagdliutit e-avis som udkommer hver onsdag
  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pris pr. måned kr. 191
  • Pris pr. år kr. 1.677
Vælg

Sermitsiaq.AG+

  • Adgang til AG - Atuagagdliutit e-avis som udkommer hver onsdag
  • Adgang til Sermitsiaq e-avis som udkommer hver fredag
  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Adgang til Arnanut e-magasin
  • Adgang til Nutserisoq.gl
  • Ved interesse send en mail til abonnement@sermitsiaq.gl
Vælg

Kære Læser, Velkommen til Sermitsiaq.gl – din kilde til nyheder og kritisk journalistik fra Grønland. For at kunne fortsætte vores vigtige arbejde med at fremme den frie presse og levere dybdegående, kritisk journalistik, har vi indført betaling for udvalgte artikler. Dette tiltag hjælper os med at sikre kvaliteten af vores indhold og støtte vores dygtige journalister i deres arbejde med at bringe de vigtigste historier frem i lyset. Du kan få adgang til betalingsartiklerne fra kun kr. 59,- pr. måned. Det er nemt og enkelt at købe adgang – klik nedenfor for at komme i gang og få fuld adgang til vores eksklusive indhold. Tak for din forståelse og støtte. Dit bidrag hjælper os med at fortsætte vores mission om at levere uafhængig og kritisk journalistik til Grønland.

Powered by Labrador CMS