Anguteq Ittuk har nået sin sidste destination
RAL’s bygdeskib Anguteq Ittuk takker af efter årtiers tro tjeneste i det grønlandske farvande. Afløseren for forsyningsskibet, Arpaarti Arctica er allerede i rute.
Anguteq Ittuk er nu nået sin sidste destination efter 39 års tro tjeneste som fragt- og bygdeskib i Grønland.
Det skriver Royal Arctic Line på sin facebookside.
Anguteq Ittuk er bygget i 1983 på Marstaal Staalskibsbyggeri & Maskinfabrik A/S sammen med sine søsterskibe Angaju og Aqqaluk Ittuk.
RAL har de seneste år investeret i tre nye bygdeskibe, der skal erstatte de ældre forsyningsskibe.
Bygdeskibet har sejlet rundt i Grønland for at fragte forsyninger til bygder for den Kongelige Grønlandske Handel, KNI og RAL.
- Skibet har været med til at danne rammen for en arbejdsplads og har givet grønlandske søfolk muligheden for at stifte bekendtskab med det maritime erhverv og mulighederne for at komme videre ud i den maritime verden, skriver RAL.
Anguteq Ittuks afløser, Arpaarti Arctica, der har en lastkapacitet på 53 paller, skal sejle i Diskobugten.
Det ældre bygdeskib befinder sig nu i Frederikshavn, hvor det vil blive solgt til en godkendt ophugningsfacilitet.