Afgående UNICEF chef: Trives med modige mennesker

AG har fået sig en snak med Maliina Abelsen, der har valgt at sige tak – for nu – som lokal chef for UNICEF efter spændende år i børnenes tegn. Hvordan ser hun fremtiden for sig?

- Jeg er på vej ud i noget andet. Jeg ved også, at det er noget, jeg gerne vil. Jeg kan mærke, at det er noget, der har ny energi.
Offentliggjort

Maliina Abelsen afleverede en opgave som konsulent for UNICEF for næsten fire år siden. Før hun fik set sig om, sad hun på programchefposten efter Sara Olsvig.

- Jeg har været rigtig glad for det, men jeg havde egentlig ikke forestillet mig, at jeg skulle sidde her, siger 47-årige Maliina Abelsen, der efter årene i UNICEF har nogle tanker om samfundet.

- Jeg sidder tilbage og funderer over, om vi som samfund er gode nok til at prioritere det, der er allervigtigst og det synes jeg faktisk ikke, vi er, siger hun.

- Det er som om, at man slet ikke gør noget, som er vedvarende, fordi udfordringerne er så store. Når vi nu ved, at der er så mange børn og unge, der mistrives og ikke klarer sig godt i folkeskolen, hvorfor har vi så ikke mere fokus på det, spørger sociologen og tidligere IA-politiker, der godt kan blive skuffet over dagens politiske billede.

Hun vil gerne ruske op med dette opråb:

Ny energi

- Jeg kan godt blive indigneret over, at det er nemmere for mange politikere at diskutere lufthavne og statsdannelse – der også er vigtige – men… hvad skal det alt sammen hvile på, hvis menneskelige ressourcer er skrantende?

- Det er tid til at sætte fokus på folkeskolen og sikre, at alle børn reelt får mulighed for en uddannelse, ellers er det kun for dem med ressourcestærke forældre, som kan løfte børnene igennem.

Nu ser fremtiden anderledes ud for hende. Hun vil ikke uddybe meget mere end:

- Jeg er på vej ud i noget andet. Jeg ved også, at det er noget, jeg gerne vil.

Læs mere i denne uges udgave af AG. Få adgang her:

Powered by Labrador CMS