Advarer: Ny mulighed for isbjørne-sightseeing kræver tilladelse

En ny isbjørnebekendtgørelse åbner op for, at der kan laves isbjørne-sightseeing. Naalakkersuisut understreger, at det kun er lovligt med en tilladelse.

Naalakkersuisut har gjort det muligt at søge om tilladelse til at tilbyde isbjørne-sightseeing.(Arkivfoto)
Offentliggjort

Turistoperatører og andre borgere kan nu tage turister med på isbjørnesafari - vel at mærke udelukkende for at se de store dyr og ikke skyde dem. Det kræver dog en tilladelse.

Naalakkersuisut har 6. marts godkendt de nye regler, der giver mulighed for at tilbyde isbjørnesafari.

Naalakkersuisut gør i den forbindelse opmærksom på, at det er forbudt at tilbyde betalingsturisme for isbjørne sightseeing uden en tilladelse.

Tilladelse skal indhentes hos Departementet for Udenrigsanliggender, Erhverv og Handel. En forudsætning for at modtage en tilladelse er blandt andet, at ansøger har fast bopæl i Grønland, skriver Naalakkersuisut i en pressemeddelelse.

Glad naalakkersuisoq

- Jeg er glad for, at vi nu også i Grønland kan tilbyde isbjørne sightseeing, som man også gør i de lande, der har isbjørne.

Den nye regel

I den nye bekendtgørelsen står følgende:

Stk. 3. Det er endvidere tilladt at opsøge isbjørne, hvis dette sker i forbindelse med betalingsturisme uden fangst sammen med en hjemmehørende person med tilladelse eller koncession godkendt af Grønlands Selvstyre, jf. lov om koncession til turistvirksomhed.

Der skal holdes en afstand på minimum 200 meter til isbjørne.

Kilde: Selvstyrets bekendtgørelse om fangst og beskyttelse af isbjørne

- Det giver derfor mulighed for flere oplevelser for turister, der således gerne skal gavne vores lokale herboende turismeaktører, der med tilladelse til dette kan tilbyde denne unikke oplevelse, udtaler Vivian Motzfeldt (S), naalakkersuisoq for udenrigsanliggender, erhverv og handel.

Ansøgningsskema om at blive godkendt arrangør af betalingsturisme uden fangst på isbjørne kan findes på sullissivik.gl

Powered by Labrador CMS