25 meter høj vindmølle rejst i Sisimiut

I weekenden blev den første af to vindmøller rejst i Sisimiut

er i gang med at etablere et testcenter for bygdevindmøller i Sisimiut. Den første mølle blev rejst i weekenden og snurrer allerede Nukissiorfiit
Offentliggjort

Nukissiorfiit er i gang med at etablere et testcenter for bygdevindmøller i Sisimiut. Den første mølle blev rejst i weekenden og snurrer allerede.

Det skriver energiselskabet Nukissiorfiit i en pressemeddelelse.

- Formålet med testcenteret er at afprøve mindre vindmøller i en grønlandsk sammenhæng, inden de opsættes i bygder rundt om i landet. Planen er, at der i slutningen af november er rejst to vindmøller ved dumpen i Sisimiut, oplyser Nukissiorfiit.

Alle bosteder får vindmøller

Der er tale om mindre møller, der kan opsættes relativt enkelt – uden brug af store kraner. Vindmøllen er omkring 25 meter høj og har en effekt på 25 kW.

- Nukissiorfiit forventer, at vindenergi kommer til at spille en vigtig rolle – sammen med andre vedvarende energikilder, som vandkraft og solenergi – i at nå målet om at benytte vedvarende energi i alle byer og bygder i 2030, lyder det fra Nukissiorfiit.

Powered by Labrador CMS