1.000 liter rent vand til Uummannaqs fiskefabrik

Royal Greenlands fabrik i Uummannaq der mandag morgen måtte sende 34 medarbejdere hjem på grund af olieforurening af vandet mandag

Offentliggjort

Medarbejderne i Uummannaqs fiskefabrik er tilbage på arbejde tirsdag.

Det skete efter, at fabrikken har nu fået tilført 1.000 liter rent vand fra Nukissiorfiit, skriver Royal Greenland på sin hjemmeside.

Sendt til bygder

Fabriksledelsen i Uummannaq iværksatte nødforanstaltninger fredag, da det stod klart at fabrikken ikke kunne producere et stykke tid på grund af olieforurening af byens vand.

- For at aflaste bygdeanlæggene i Saattut og Ikerasak, hvortil fiskere fra Uummannaq nu indhandler deres fangst, sendte vi lørdag morgen fire af vore medarbejder til Saattut. Disse fire pendler nu fra Uummnannaq til Saattut morgen og aften, så længe der er brug for dem. To andre har siden lørdag arbejdet på fabrikken i Ikerasak, siger Kirsten Ajaaja Worm.

Så snart vandet er klar til brug

Ud af cirka 50 medarbejdere på fabrikken i Uummannaq, er cirka ti timelønnede medarbejdere ikke blevet hjemsendt. De skal sammen med de 34 der ellers blev hjemsendt, nu foretage rengøringen på produktionsinventaret.

- Vi vil stå klar til at producere videre så snart vandet i Uummannaq er blevet renset for forurening, siger Kirsten Ajaaja Worm ifølge Royal Greenland.

Powered by Labrador CMS