Antallet af erhvervsfiskere skal reduceres kraftigt

Ca. 20 procent af fiskerne mister arbejde når nye strammere fiskekvoter træder i kraft. Fiskeriet er præget af udtalt berøringsangst. Antallet af fiskere skal passe til ressourcerne, sagde naalakkersuisoq for fiskeri Ane Hansen på Polar Fish i Sisimiut.

Naalakkersuisoq for fiskeri Ane Hansen er ikke berøringsangst: - Vi er nødt til at tilpasse antallet af fiskere til de ressourcer vi har.Ane Hansen ses mellem Lasse Holsteen Jessen, salgskonsulent for og projektkoordinator Else Herford begge Aalborg Kongres og Kulturcenter.Foto: Marianne Langvardt.

- Rigtig mange års berøringsangst er skyld i de problemer fiskeriet nu står i. Nyt og effektivt fangstudstyr indebærer overfiskeri til skade for den bestand af fisk, som vi skal leve af. Der er tryk på fiskeriet, der er blevet effektivt på ganske kort tid. Ressourcerne - fisken - Grønlands vigtigste indtægtskilde, kan bare ikke klare den voldsomme udnyttelse. Derfor er vi nødt til at skære ned i antallet af fiskere, sagde Ane Hansen.

Det kommer til at ske med individuelle kvotetildelinger fra næste år til rejer og hellefisk og senere også torsk og krabber.

Ane Hansen anslår, at ca. 20 procent af antallet af fiskere må finde andet arbejde, heraf går en del på pension. Blandt de erhvervsdygtige fiskere uden arbejde, har en del af dem gæld fra investeringer i deres fiskeriudstyr.

- Det må vi finde en løsning på, siger Ane Hansen, ligesom der også skal findes andre erhverv til fiskere, der ikke bliver tildelt nye kvoter.

- Får vi gang i olieindustrien er det oplagt, at offshoreuddannelsen kan opsamle en del af den arbejdskraft, siger hun.

Powered by Labrador CMS