Veloplagt grønlandsk landshold udfordrede Sydkorea

Forsvar er blevet hårdere, mens angreb er blevet mere hurtig efter Grønlands kamp mod Norge. Sydkorea fik til tider kamp til stregen under dagens kamp. Grønlandsk spiller blev kampens spiller.

Beate Oma Dahle/NTB/Ritzau Scanpix Beate Oma Dahle/NTB/Ritzau Scanpix Beate Oma Dahle/NTB/Ritzau Scanpix Beate Oma Dahle/NTB/Ritzau Scanpix Beate Oma Dahle/NTB/Ritzau Scanpix Beate Oma Dahle/NTB/Ritzau Scanpix Beate Oma Dahle/NTB/Ritzau Scanpix
Offentliggjort

Landsholdet havde helt sikkert diskuteret deres forsvar efter kampen mod Norge. Flere muligheder fra sydkoreansk angreb blev stoppet i både første og anden halvleg.

Kvindernes forsvar var mere finpudset, og viste mere styrke.

Men hårde tacklinger af Sydkorea gjorde, at to spillere fra Grønland måtte sidde på bænken i to minutter i starten af første halvleg, hvilket fik Grønland i stort undertal, der igen resulterede i flere fejl for landsholdet.

På fem minutter kom Grønland bagud 2-0, og måtte kæmpe sig igennem Sydkoreas hurtige forsvar for overhovedet at finde muligheder ind til nettet.

Yderligere to minutter skulle gå, før Grønland scorede sit første mål. Ti minutter inde i kampen lød det 6-2 til Sydkorea. Men så kom der gang i grønlandsk håndboldspil, hvor Grønland scorede to hurtige mål efter hinanden, mens flere sydkoreanske angreb blev stoppet.

Taber pusten

19 minutter inde i første halvleg trak Grønland team time-out-kortet efter Grønland kom bagud med 11-5. En opdækning af Sydkoreansk stjernespiller har resultet i færre chancer for modstanderne, men flere straffekast resulterede i scoringer for Sydkorea.

Selvom Grønland har reddet flere bolde, lykkes det Sydkorea at sætte flere bolde ind i nettet. Første halvleg slutter 15-6.

Anden halvleg startede, hvor første halvleg sluttede. En udskiftning af målmanden resulterede i flere redninger, mens Grønland benyttede flere muligheder og satte den første bold ind i nettet efter hurtige finter.

Flere chancer misset

Flere småfejl resulterede i, at Grønlands scoringer ikke talte, mens de hurtigere sydkoreanere gik igennem en stor opdækning af grønlandsk forsvar flere gange. 10 minutter inde i halvlegen stod kampen på 20-8 til Sydkorea.

To sydkoreanske spillere på bænken i to minutter i løbet af fire minutter blev udnyttet af landsholdet til at hale ind på modstanderne, der dog kæmpede for at fastholde forspringet.

De sidste 15 minutter fik landsholdet gang i fødderne og scorede flere mål, mens alle de vellykkede handlinger bliver hyldet af lige så veloplagte tilskuere.

Kampen endte i 27-16 til Sydkorea.

Grønlands Josefine Gadgaard blev kampens spiller. Kampen blev afsluttet med en fødselsdagssang til en af spillerne, Sandra Rothberg.

Powered by Labrador CMS