Annonce
U18 kvindelandshold satser på VM-plads
Det er ikke kun kvindelandsholdet, der kæmper på den internationale håndboldbane. Også pigelandsholdet U18 er i disse dage i Puerto Rico, i kamp om en vm-plads.
Grønlands pigehold U18 i håndbold, er i disse dage i Puerto Rico for at kæmpe om vm-billetten for pigeungdomsholdene.
Annonce
Pigerne er taget af sted til Danmark i slutningen af november til en sidste samling. Derefter er turen gået til Salinas i Puerto Rico, hvor turneringerne skal foregå.
Og det går ikke stille for sig for U18-holdet, når kampen om vm-billetten går i gang.
Fem kampe på fem dage
Grønland skal møde i alt fem lande under vm-kvaliikationsturneringerne. Det bliver Martinique, Mexico, Guadeloupe, Canada og hjemmeholdet Puerto Rico.
Turneringen afholdes fra lørdag den 2. december.
Sådan ser kampene ud:
- 2. december kl. 15.00 (17.00 GL-tid): Grønland - Martinique
- 3. december kl. 17.00 (19.00 GL-tid): Mexico - Grønland
- 4. december kl. 17.00 (19.00 GL-tid): Guadeloupe - Grønland
- 5. december kl. 17.00 (19.00 GL-tid): Grønland - Canada
- 6. december kl. 19.00 (21.00 GL-tid): Puerto Rico - Grønland
Håndboldforbundet TAAK oplyser, at de løbende vil lave opdateringer på pigernes resultater i vm-kvalifikationsturneringen.