Taekwon-Do: Ingen medaljer til Grønland
Selvom Grønlands landshold i Taekwon-Do ikke medbringer medaljer i kufferten fra EM, betyder det ikke, at holdet kommer tomhændet hjem. Det har været en ordentlig lektie, siger landstræner.
Landstræner i Taekwon-Do, Angutinnguaq Hegelund-Tittussen og fire udøvere i Taekwon-Do er nu på vej hjem fra lærerige europamesterskaber i Taekwon-Do.
Lars Lennert Abelsen er den blandt landsholdet, der klarede sig bedst under europamesterskaberne, men tabte mod en modstander, der senere hentede en bronzemedalje. Han udøver tul i 4. dan.
Landstræner Angutinnguaq Hegelund-Tittussen har før EM i Taekwon-Do haft svært ved at vurdere, hvor Grønlands landshold ligger i niveau, da coronanedlukninger har været en hindring for at gennemføre internationale kampe. Nu er han blevet klogere:
- Vi kan nu ud fra kampene under deltagelse i EM nemmere føre vurdering af niveauet af landholdsudøvere efter corona, og derfra begynde at gøre os klar til de forskellige konkurrence-niveauer, siger landstræner Angutinnguaq Hegelund-Tittussen.
Så er det snart VM
De tre resterende udøvere i landsholdet, Inukkuluk G. Lennert, Maasi Davidsen og Heidi Scivoli gennemførte nogle kampe men nåede heller ikke semifinalerne.
Selvom Grønlands delegation ikke har medaljer om halsen ved ankomst, mener Angutinnguaq Tittussen, at kufferten er fyldt godt op med kamperfaring.
Han erkender, at Grønlands landshold har en lang række forbedringer teknisk og i formen, hvis Grønland skal gøre sig nogen forhåbninger om medaljer til VM i Taekwon-Do, der afvikles i Kazakhstan i august.
- Vi ved nu og kan se hvad vi skal arbejde med, og det næste skridt bliver, at optimere enkelte landsholdsudøvernes konkurrenceevner, siger landstræner Angutinnguaq Hegelund-Tittussen.