Syv grønlandske boksere klar til kamp

Der er lagt op til hede boksekampe i Nuuk lørdag, når Fight Club Nanoq slår dørene op til et boksestævne mod Aarhus Syd bokseklub.

(Arkivfoto).
Offentliggjort

Otte modstandere fra Aarhus Syd bokseklub er ankommet til Nuuk. Her venter syv grønlandske boksere klar til at modtage dem i ringen, når Fight Club Nanoq slår dørene op til årets første boksestævne lørdag den 3. februar klokken 20.00.

Dørene åbnes klokken 18.30 i Godthåbshallen, mens første kamp fløjtes i gang klokken 20.00.

- Vi har virkelig mange nye boksere, der skal ind i ringen til kamp for første gang. Så det er virkelig spændende. To piger på 15 og 18 år skal også ind i ringen for at møde en modstander fra Aarhus Syd, fortæller træner i Fight Club Nanoq, Mahmoud Minaei til Sermitsiaq.AG.

Hep på det grønlandske

Mahmoud Minaei oplyser, at Grønland ellers har været klar med otte boksere i alt. Men en bokser er skadet og skal derfor ikke ind i ringen i lørdag.

- I stedet vil en af bokserne ind i ringen to kampe og skal dermed møde to boksere fra Danmark. Jeg vil mene, at vores boksere er i god form og på højt niveau. De har trænet rigtig godt, og nok skal klare skærene, siger han.

Imellem kampene vil der være lodtrækning med præmier for publikum, mens rapperen Jens Kleist vil give et par numre. Men det vigtigste for træneren er, at publikum hepper på bokserne:

- Vi skal forvente, at de grønlandske boksere vinder kampene, og vi skal støtte dem når de er ringen. Det er min opfordring til publikum, siger Mahmoud Minaei.

Vellykket Snow Fest fejrede kreativiteten
Med en imponerende blanding af sne, musik og fællesskab blev årets Snow Fest i Nuuk afsluttet i weekenden. Mens den officielle vinder blev kåret, deltog de besøgende også aktivt i begivenheden, og...
Indsats mod oversvømmelser i Nuuk
Efter de store mængder regn, der faldt over Nuuk i går, har personalet ved Materiealegården haft en travl morgen med at håndtere oversvømmelser flere steder i byen. I midtbyen har der været...
Powered by Labrador CMS