Nye turneringsstrukturer skal drøftes
Seminaret med titlen 'Sportsevents' afholdes torsdag og fredag med deltagelse fra diverse idrætsforbund og naalakkersuisoq for området.
Med henblik på, at undersøge om nye eller anderledes former for idrætsbegivenheder kan afholdes i Grønland skal Naalakkersuisoq for Uddannelse, Kultur, Idræt og Kirke, Peter Olsen i samarbejde med Grønlands Idrætsforbund afholde seminar kaldt ”Sportsevents” torsdag og fredag.
Det skriver Grønlands Idrætsforbund i en pressemeddelelse.
Udfordringer skal afklares
Naalakkersuisoq for Uddannelse, Kultur, Idræt og Kirke, Peter Olsen, specialforbund og idrætsudøvere har tilkendegivet, at en anden turneringsstruktur er nødvendig for at kunne udvikle både sporten og den enkelte idrætsudøver til at kunne præstere bedre på eliteniveau nationalt og internationalt. Med den baggrund vil seminaret blive afholdt.
- Seminaret skal være til med at afklare udfordringer og mulighederne for et andet eller udvidet format til afholdelse af sportsevents i Grønland. Et eksempel er at kigge på konceptet ”Final4”, hvor semifinaler og finaler spilles på samme sted på to hinanden følgende dage, som man bl.a. kender fra europæisk håndbold, siger naalakkersuisoq Peter Olsen (IA), i meddelelsen.
Flere deltagere
Formand for Grønlands Idrætsforbund, Nuka Kleemann, er enig i Naalakkersuisoqs udtalelse, at der er brug for nytænkning i forhold til afholdelser af grønlandsmesterskaber.
- For det er rigtigt, at flere specialforbund og idrætsudøvere ønsker at der er behov for flere sportsevent. Vi skal derfor drøfte de nuværende turneringsstruktur- og udfordringer samt udviklingsmuligheder dertil, siger formanden for idrætsforbundet.
Specialforbund, Elite Sport Greenland, kommunerne samt Grønlands nationale luftfarts- og søfartsselskaber Air Greenland og Arctic Umiaq Line skal deltage til seminaret. Dertil skal deltagerne holde oplæg som beskriver såvel nuværende udfordringer som ønsker til et eventuelt nyt format til afholdelse af udvidet sportsevents i Grønland.