Medie: IOC afviser grønlandsk og færøsk deltagelse til OL under egne flag

Man skal være en uafhængig stat, der er anerkendt af det internationale samfund, for at have sin egen olympiske komité, siger Den Internationale Olympiske Komité.

Grønlandske Ukaleq og Sondre Slettemark konkurrerede begge i skiskydning ved vinter-OL i 2026 i Milano, Italien. De deltog under dansk flag.
Offentliggjort

Grønlandske og færøske atleter kan godt skyde en hvid pil efter at deltage ved OL under eget flag.

Den Internationale Olympiske Komité (IOC) har nemlig afvist en opfordring fra Folketingets Præsidium herom.

Det skriver AP.

Tidligere på ugen henvendte Folketingets Præsidium sig til IOC for at opfordre til, at Grønland og Færøerne kunne stille op til OL under egne flag.

Men IOC siger, at for at have sin egen olympiske komité skal et land være en uafhængig stat, der er anerkendt af det internationale samfund. Og det kvalificerer hverken Grønland eller Færøerne sig til.

- Denne holdning er blevet forklaret og kommunikeret meget klart til de berørte parter ved adskillige lejligheder gennem de seneste år, oplyste IOC ifølge AP.

Grønlandske og færøske atleter kan stadig fremover deltage i OL under dansk flag, som de har gjort indtil nu.

Grønlands Idrætsforbund og andre sportsfolk var ellers positivt stemt overfor muligheden

Powered by Labrador CMS