Kuluk fik heltemodtagelse i Paamiut

I går hjemvendte Paamiuts Kuluk Hermansen efter deltagelse i Arctic Winter Games i Canada. Det var noget af en modtagelse

Foto: Helga Lorentzen Foto: Helga Lorentzen Foto: Helga Lorentzen Foto: Helga Lorentzen Foto: Helga Lorentzen Foto: Helga Lorentzen Foto: Helga Lorentzen Foto: Helga Lorentzen Foto: Helga Lorentzen Foto: Helga Lorentzen Foto: Helga Lorentzen Foto: Helga Lorentzen Foto: Helga Lorentzen Foto: Helga Lorentzen
Offentliggjort

Onsdag morgen ankom Paamiuts unge sportstalent Kuluk Hermansen til sin hjemby efter deltagelse i Arctic Winter Games i Whitehorse, Canada.

Den 15-årige Kuluk Hermansen spillede med på holdet i indendørs fodbold. Det grønlandske hold høstede en velfortjent guldmedalje, og Kuluk blev landets topscorer med 13 mål i turneringen.

Læs "Fantastisk modtagelse i Narsaq"

Stoltheden kunne man ikke tage fejl af, da paamiutterne kom for at velkomme det unge talent hjem til Paamiut. Familie, venner, skolekammerater og andre medborgere gav en stor velkomst til den unge mand. Vejret drillede bare for at gøre det lidt ekstra spændende. Flyet lavede venteflyvning, da sigtbarheden var forringet på grund af snefald og fygning. Endelig klarede vejret op, og kl. 09.36 landede flyet, og spændingen steg hos de ventende paamiuttere.

Paamiut Asasara bød på kaffe og boller i ankomstsalen, der blev lavet fyrværkeri, og en fin velkomsttale blev holdt af sportsforeningen Nattoralik Paamiut.

Sermitsiaq.AG har samlet alle vores artikler om Arctic Winter Games i Whitehorse i dette AWG-faneblad.

Powered by Labrador CMS