Kom så, Grønland! Møder Iran i afslutningskamp
Det er i dag, Grønlands kvindelandshold i håndbold har sidste chance for at vinde en kamp i verdensmesterskaberne. Kampen bliver mod Iran, der vandt den placeringskamp for to år siden.
Grønland skal spille mod Iran onsdag klokken 13.00 lokal tid, kl. 10.00 grønlandsk tid i en såkaldt placeringskamp.
Landsholdet skal spille om 31. pladsen i verdensmesterskaberne i håndbold.
Ligesom Grønland er Iran endt i hårde gruppekampe, hvor de blandt andet tabte stort mod Japan i de indledende kampe.
Iran er dog tidligere endt som nr. 31. ved VM i 2021, og har dermed stået en lignende placeringskamp før.
Sidste kamp for at vinde
Grønland har siden 7. december spillet med i Presidents Cup, hvor de har mødt Island, Kina og Paraguay. Den tætteste kamp, landsholdet har spillet var mod Paraguay, hvor modstanderen fik kamp til stregen. Kampen endte med 19-21 til Paraguay, hvilket betyder, at Grønland i dag skal møde Iran.
Sermitsiaq.AG følger naturligvis afslutningen af Grønlands deltagelse i kvindernes verdensmesterskaber i håndbold.