KNI forlænger sponsoraftale med sportsklub
Aftalen mellem KNI og Nagdlunguak fra Ilulissat forlænges med to år
Idrætsforeningen Nagdlúnguak' 48 fra Ilulissat og KNI A/S har forlænget sponsoraftalen med yderligere to år.
Det skriver KNI på sin hjemmeside.
- Jeg er meget glad for, at vi som virksomhed kan være med til at understøtte det store arbejde der gøres i Nagdlúnguak’ 48, både for bredden og eliten og inden for mange forskellige sportsgrene. Det engagement, der vises fra de mange frivillige i klubben, og de målsætninger der er inden for de forskellige sportsgrene for hele tiden at udvikle sig og blive bedre, er egenskaber, vi også har brug for i erhvervslivet, sagde KNI's administrerende direktør Peter Grønvold Samuelsen blandt andet i forbindelse med underskrivelsen af sponsorkontrakten.
Opretholder ryddelighed
KNI er meget tilfreds med, at klubben gør en stor indsats i Ilulissat
- Ikke mindst, har N-48 nu mulighed for at hente ældre beboere fra alderdomshjemmet og gå en tur sammen med dem, dette i stedet for at bruge tiden til indsamling. Udover lignende initiativer, arrangerer N-48 affald indsamling indenfor byen, men også ud i naturen, netop for at være med til at opretholde ryddeligheden i byen, lyder det.
N-48 kører flere sportsgrene: Fodbold, futsal, håndbold, bordtennis og arctic sports. Aftalen forlænges frem til juni 2022.