UNNIA

Jens-Frederik: – Vi er stolte af Nemo

Nemo Thomsen kom til FC Fredericia denne sommer, og klubben fortæller, at den siden har oplevet stor interesse fra Grønland.
Offentliggjort

Jens-Frederik Nielsen, formand for Naalakkersuisut, var blandt tilskuerne, da FC Fredericia mødte Aarhus Fremad på Monjasa Park.

I forbindelse med besøget udtalte han sig til FC Fredericias hjemmeside om fodboldens betydning i Grønland og den store opbakning til Nemo Thomsen.

- Jeg tror også, det er et symbol på, hvor stolte vi er af Nemo i Grønland, og hvor stolte vi er over, hvordan en ung grønlænder kan begå sig på sådan en scene her.

Jens-Frederik Nielsen fremhæver samtidig den betydning, Nemos gennembrud kan have for grønlandske børn og unge.

- I en bredere forstand er det utrolig vigtigt i forhold til vores unge mennesker og vores børn og den måde, de kan drømme på.

Powered by Labrador CMS