Her er de hurtigste i qajaq på kort distance

I disse dage afvikles qajaq-mesterskaberne Qaannamik Unammersuaarneq i Ilulissat, der har 127 deltagere i alle aldre.

Hele ugen står i qajak-roningens tegn i Ilulissat hvor GM bliver afholdt.
Offentliggjort

Siden lørdag har deltagere ved grønlandsmesterskaberne i qajaq, Qaannamik Unammersuaarneq, dystet i forskellige discipliner.

Tirsdag og onsdag var der ligeledes konkurrencer både i præcisionskast, harpunkast samt i kaproning på den korte distance.

Arne Nielsen fra Uummannaq kan kalde sig grønlandsmester i den korte distance, da han fik den bedste tid af deltagerne. Hans tid blev 21 minutter og 46 sekunder. Ove Johansen fra Ilulissat og Pavia Tobiassen fra Nuuk blev henholdsvis nummer to og tre i den disciplin.

Kajakroer fra Nuuk Angerlaq A. Olsen blev grønlandsmester hos kvinderne, mens Ida Olsen og Ivinnguaq-Ane A. Olsen, begge også fra Nuuk, fik sølv og bronze.

Længste kast vinder

Onsdag var der konkurrencer i harpunkast og præcisionskast. I den første disciplin blev Ove Johansen grønlandsmester hos herrerne, da han formåede at kaste længst af alle. Det første kast blev 20,5 meter lang, mens den næste blev 18 meter. Sammenlagt blev det så 38,5 meter kast. Kunuunnguaq Davidsen fra Sisimiut fik sølv i disciplinen, mens Arne Nielsen fra Uummannaq vandt bronze.

Hos kvinderne blev Maren Jensen grønlandsmester i samme disciplin med sammenlagt 23 meter kast. Louisa Jensen, også fra arrangørbyen, fik sølv, mens Sofie Rosa Jakobsen fra Qaqortoq tog bronzen.

Præcisionskonkurrence

I præcisionskast blev Mikisuluk J. Poulsen fra Nuuk grønlandsmester, mens Arne Nielsen og Lars-Sipu Rasmussen fra Qaqortoq fik de efterfølgende placeringer.

Ida Nielsen fik guldmedalje i præcisionskast hos kvinderne, mens Karen Marie Jensen fra Ilulissat og Sofie Rosa Jakobsen fra Qaqortoq fik de efterfølgende placeringer.

Mesterskaberne slutter i morgen, fredag.

Powered by Labrador CMS