Håndboldpigerne slog Færøerne
Det grønlandske U-21 landshold fik revance over Færøerne mandag aften.

Færøerne kom ellers bedst fra start i mandagens kamp, der blev spillet i den færøske by Klaksvik og var foran med 2-0 inden Grønlands Nivi Wille fik scoret. Det satte hele holdet i gang og Grønland var foran med 12-9 ved pausen.
– Det var spændende om de grønlandske piger havde fysik nok til at modstå de store og meget kontante færøske piger i anden halvleg. Men Grønland fortsatte det meget aggressive 5-1 forsvar og det lykkedes os at modstå færingernes pres, meddeler håndboldforbundet.
Grønland vandt kampen med 23-21. Grønland og Færøerne skal mødes igen tirsdag aften.
De grønlandske målscorere var:
Mia Egede Rasmussen 8 mål
Hanna Millik 3 mål
Ivaana Holm 3 mål
Naassunguaq Tremel 2 mål
Ulla Kleist 2 mål
Lykke Frank Hansen 2 mål
Nivi Wille 2 mål
Line Thomsen 1 mål