Håndboldforbundet ser frem til de nye lufthavne

Det grønlandske håndboldforbund har været i dialog med forskellige lande omkring samarbejde og eventuelle fremtidige turneringer. Det er forbundets håb, at fejre åbningen af atlantlufthavnen i Nuuk med en international turnering

Håndboldforbundet vil arrangere flere turneringer på hjemmebane i fremtiden
Offentliggjort

- Såfremt det er muligt vil de allerførste passagerer, der lander i Nuuk efter udvidelsen af lufthavnen have håndboldspillere med, der skal spille en turnering her i Grønland.

Det siger formanden for håndboldforbundet Jørgen Isak Olsen til Sermitsiaq.AG, der siger, at forbundet vil arrangere et firenationers turnering til den tid.

Samarbejde med de andre lande

Han siger, at Grønland har fået en god bedømmelse efter afholdelsen af Pan Am, der blev spillet i Nuuk i 2018.

- Alle deltagerlandene har rost os i forbindelse med besvarelse af et evalueringsskema, hvor brug af busserne som transportmiddel alene blev påpeget som et minuspunkt. For at videreudvikle os spillemæssigt må vi samarbejde med de andre lande. Vi har allerede talt med Færøerne, Canada og USA, mens vi også skal tale med islændinge. Når atlantlufthavnen er klar i 2023 åbner mulighederne sig. Vi bliver lettere tilgængelige, og det bliver også nemmere at rejse til udlandet, fremhæver han.

Jørgen Isak Olsen mener derfor, at vigtigt at se indad og ændre på turneringsstrukturen hvis Grønland ønsker at måle sig internationalt.

Skal til VM

Herrelandsholdet skulle ellers til Mexico i juni for at spille VM-kvalifikationsturnering, men på grund af coronakrisen er turneringen udskudt på ubestemt tid.

- Men landstrænerne er blevet ansat til at kvalificere os til verdensmesterskaberne. Herrerne er seedet som nummer et, derfor går vi ud fra, at vi skal klare den og kvalificere os til VM, siger han.

Jørgen Isak Olsen er tilfreds med, at Det Panamerikanske Håndboldforbund er blevet opdelt i to, så Grønland nu er medlem i den Nordamerikanske og Caribiske forbund. Her har Grønland formandskabet i turneringsudvalget, der betyder, at forbundet nu har fået en direkte adgang til den internationale håndboldforbund IHF.

Powered by Labrador CMS