Håndboldfætrene fra Sisimiut

Aqqaluk Ingemann og Aqqa Lings brænder for håndbold

Aqqaluk Ingemann og Aqqa Lings. Foto: Knud Fl. Larsen
Aqqa Lings og Aqqaluk Ingemann var på plads under GOGs kamp. Foto: Knud Fl. Larsen
De to fætre sammen med GOGs grønlandske profil Minik Dahl Høegh. Foto: Knud Fl. Larsen
Aqqa Lings og Aqqaluk Ingemann var på plads under GOGs kamp. Foto: Knud Fl. Larsen De to fætre sammen med GOGs grønlandske profil Minik Dahl Høegh. Foto: Knud Fl. Larsen Aqqaluk Ingemann og Aqqa Lings. Foto: Knud Fl. Larsen Aqqa Lings og Aqqaluk Ingemann var på plads under GOGs kamp. Foto: Knud Fl. Larsen De to fætre sammen med GOGs grønlandske profil Minik Dahl Høegh. Foto: Knud Fl. Larsen Aqqaluk Ingemann og Aqqa Lings. Foto: Knud Fl. Larsen Aqqa Lings og Aqqaluk Ingemann var på plads under GOGs kamp. Foto: Knud Fl. Larsen

Fætrene 18-årige Aqqaluk Ingemann og 17-årige Aqqa Lings har forladt de trygge rammer hjemme i Sisimiut og udlever nu drømmene om at komme så langt som overhovedet muligt i den hårde og barske håndboldverden i Danmark.

De spiller begge på GOGs 2. herreynglingehold, som spiller i ynglingerækkens 2. division. Aqqaluk Ingemann spiller venstre fløj og Aqqa Lings venstre back. Deres træner er Kristian Kristensen, som var assistenttræner for det grønlandske landshold under De panamerikanske Mesterskaber.

Deres ugeplaner er tæt pakket med træning i hallen, løbetræning, styrketræning, selvtræning og turneringskampe.

Aqqaluk Ingemann er så heldig at bo i en ungdomsbolig 200 meter fra Gudme Arena. Aqqa Lings bor i Svendborg, hvilket til tider er lidt besværligt. Derfor håber Aqqa Lings på i lighed med Aqqaluk Ingemann at få en ungdomsbolig i Gudme.

Når der ikke er håndbold på skemaet, bliver skolen passet. De læser begge HG på Svendborg Erhvervsskole.

- Vi drømmer om at komme langt. Vi brænder virkelig for det her, fortæller de samstemmigt til Sermitsiaq.AG, som har sat dem stævne efter et af deres træningspas i hallen i Gudme, umiddelbart inden GOGs 1. divisionshold skal spille turneringskamp mod HIK.

- Vi trives godt både med håndbolden, kammeraterne og med skolen. Og så er vi så priviligeret, at vi har en god opbakning fra vores forældre. Havde vi ikke det, kunne det ikke lade sig gøre at forsøge at kæmpe sig til tops som elitesportsudøver fastslår Aqqaluk Ingemann.

Grønlandske GOG
Aqqaluk Ingemann og Aqqa Lings fortsætter de stolte grønlandske traditioner i GOG. Først var det Peter Sikemsen, som scorede mål på Sydfyn. Så Jakob Larsen i flere omgange og nu som cheftræner. Rasmus Larsen har også været forbi GOG, og nu er Minik Dahl Høegh en af holdets helt store profiler.

De to fætre har fået deres håndboldopdragelse i SAK i Sisimiut, hvor de begyndte at spille håndbold, da de var ni år.

Powered by Labrador CMS