Fortsat stor modstand mod lovforslag om fraflytterbeskatning

Der er fortsat udbredt modstand fra store dele af grønlandsk erhvervsliv mod Naalakkersuisuts omstridte lovforslag om fraflytterbeskatning.

Det viser et fælles høringssvar fra 14 virksomheder og organisationer samt et høringssvar fra Grønlandsbanken til et ændringsforslag fra Departementet for Finanser og Skatter.

Departementet, hvis politiske chef er naalakkersuisoq for Finanser og Skatter, Mute B. Egede, IA, sendte fredag den 16. januar et ændringsforslag til lovforslaget om fraflytterbeskatning i høring.

Det skete i kølvandet på en stribe af negative høringssvar fra grønlandsk erhvervsliv og en række artikler i Sermitsiaq. Høringsfristen for det nye forslag var mandag den 19. januar.

Kitdlak Knudsen vil miste køber

Vi har fået indsigt i to høringssvar i forbindelse med lynhøringen. I høringssvarene er der enighed om, at ændringsforslaget ikke kommer tæt på at løse de problemer, erhvervslivet allerede har peget på.

En af underskriverne af det fælles høringssvar er Kitdlak Knudsen, der er indehaver af elektrikerfirmaet Carl Lynge ApS i Nuuk.

Han har tidligere fortalt i Sermitsiaq, at den såkaldte exitbeskatning kan tvinge ham til at lukke forretningen, da der ikke er købere til den i Grønland. Men Kitdlak Knudsen har en potentiel dansk køber.

Han er dog ikke blevet mere optimistisk efter at have set ændringsforslaget fra Departementet for Skatter og Finanser. Forslaget indeholder nemlig en undtagelse for virksomheder, der skifter ledelse ved salg, men den vil ikke omfatte ham.

- Jeg har en køber. Han ønsker, at jeg skal fortsætte som direktør, så ændringerne betyder intet for mig. Køberen skal enten starte med at fyre mig nu eller betale exitbeskatning, når jeg en dag går på pension.

- Køberen er derfor alligevel ikke interesseret i at gennemføre handlen, siger Kitdlak Knudsen til Sermitsiaq.

Per Laugesen: - Åbenlyst urimeligt

Han bliver bakket op af sin revisor, Per Laugesen fra Grønlands Revision.

- Kernen i problemet er, at man fortsat risikerer at blive beskattet af hele egenkapitalen, selv om man ikke har udbetalt en krone til sig selv.

- Det er åbenlyst urimeligt og kan betyde lukning af ellers sunde grønlandske virksomheder, siger Per Laugesen til Sermitsiaq.

I det nye forslag, ændringsforslaget til fraflytterbeskatning, indfører Departementet for Finanser og Skatter undtagelser. De er baseret på blandt andet sygdom, studieaktivitet, overdragelse og ”lignende forbigående forhold”.

I alle tilfælde er det op til myndighederne at vurdere om undtagelserne skal gælde.

Virksomhederne kan derfor ikke på forhånd vide, om de beslutninger, der bliver truffet, betyder, at de kan få en skatteregning, der i værste fald kan lukke virksomhederne, fastslår det fælles høringssvar.

Det fælles høringssvar er som nævnt underskrevet af 14 aktører fra erhvervslivet.

Problemet er ifølge høringssvaret, at undtagelserne er uklart definerede og i sidste ende beror på myndighedernes skøn.

- Virksomheder kan ikke på forhånd vide, om en beslutning udløser en massiv skatteregning. I værste fald kan det true virksomhedens eksistens. Det vil sige, at en virksomhed skal træffe en beslutning, der kan medføre lukning og massefyringer i blinde, siger Per Laugesen.

Bank: - Ingen investeringer ved eventuel merskat

Grønlandsbanken peger i sit eget høringssvar på, at ændringen af lovforslaget kun er undtagelser til det oprindelige lovforslag vedrørende sygdom og udenlandske investeringer, hvor ledelsen bliver udskiftet samtidig.

Langt hovedparten af grønlandske virksomheder bliver drevet af raske personer. De vil, hvis Inatsisartut vedtager ændringsforslag, fortsat møde udfordringer ved generationsskifter og andre årsager til flytning end sygdom. Forslaget vil få grønlandske virksomhedsejere, også kaldet ejerledere, til at investere mindre i deres virksomheder, mener banken.

- Mange ejerledere udbetaler kun rimelige lønninger til sig selv med henblik på at bruge overskuddet i selskabet til at købe nyt materiel, øge aktiviteten eller ansætte flere folk.

- Med udsigten til en eventuel merbeskatning og en ufleksibel aftrapning hen imod pensionstidspunktet er der risiko for, at ejerlederen forøger lønudbetalingen eller udbyttebetalingen til sig selv. Dermed bortfalder investeringerne i Grønland, slår Grønlandsbanken fast i sit eget høringssvar.

Strider mod politisk koalitionsaftale Ifølge det fælles høringssvar fra de 14 aktører i erhvervslivet kan det allerede i dag ses, at lysten til at etablere virksomheder i Grønland er dalende.

Høringssvaret citerer PET, Politiets Efterretningstjeneste, for, at flere nu vælger at etablere sig som filialer eller faste driftssteder frem for grønlandske selskaber.

Ifølge høringssvaret fra de 14 virksomheder og organisationer går lovforslaget derfor også i sin ændrede form direkte imod de fire grønlandske regeringspartiers koalitionsaftales ambitioner om at styrke erhvervslivet, forenkle reglerne og gøre Grønland mere attraktivt for investeringer.

I koalitionsaftalen mellem Demokraatit, Inuit Ataqatigiit, Siumut og Atassut står der blandt andet følgende:

“Naalakkersuisuts økonomiske politik skal være bæredygtig og vækstorienteret med fokus på langsigtet stabilitet og nødvendige reformer.

Holdbarheds- og vækstplan II er stadig et vigtigt fundament, men skal suppleres med flere konkrete initiativer, der styrker erhvervslivet, effektiviserer den offentlige sektor og skaber grobund for investeringer og en stærkere arbejdsstyrke.”

Og videre står der blandt andet:

“For at sikre en økonomisk bæredygtig fremtid skal Grønland tiltrække flere private investeringer og styrke erhvervsudviklingen. Den private sektor skal vokse sig større. Koalitionen vil på denne baggrund arbejde for, at der gennemføres en målrettet skattereform på erhvervsområdet, der gør det lettere og mere rentabelt at drive virksomhed her i landet.”

Aftalen blev i marts 2025 underskrevet af Aqqalu C. Jerimiassen, Atassut, Jens-Frederik Nielsen, Demokraatit, Múte B. Egede, Inuit Ataqatigiit og Vivian Motzfeldt, Siumut.