wow!
Grønland værter for panamerikanske mesterskaber i håndbold
12 lande fra de to amerikanske kontinenter sender i 2018 deres bedste herrehåndboldspillere til Grønland
Grønland skal være værter for sit hidtil største internationale sportstævne for seniorudøvere til næste år. Det offentliggør GHF lørdag eftermiddag.
Lørdag den 30. juli blev der i Buenos Aires, Argentina, afholdt kongres i det panamerikanske håndboldforbund.
På dagsorden var bl.a. valg af spillestedet for de panamerikanske mesterskaber for mænd i 2018, hvor Grønlands Håndboldforbund havde søgt om værtsskabet.
To kandidatlande
Forud for kongressen havde GHF foretaget en del lobbyarbejde blandt de panamerikanske lande.
Foruden Grønland søgte Chile også om værtsskabet. Efter Grønlands og Chiles præsentation af ansøgningen skulle de delegerede stemme om, hvor mesterskaberne skulle afholdes.
Se billeder: Grønlands største resultat nogensinde
Se fantastisk video: Sådan fejrer spillerne sejren
Der var i alt 24 stemmeberettigede lande til stede, og valget faldt på Grønland med stemmerne 17-7.
De sportsinteresserede og andre kan således se frem til afholdelse af de Panamerikanske mesterskaber 2018 i anden halvdel af juni, hvor i alt 12 lande vil deltage – herunder selvfølgelig Grønland.
Største sportsbegivenhed nogensinde
- Det er med stor glæde jeg har modtaget resultatet om at valget som arrangør af Pan-Am 2018 er tilfaldet Grønland, siger formanden for Grønlands Håndboldforbund, Nuka Berthelsen i en pressemeddelelse.
- Det vil være den største seniorsportsbegivenhed nogensinde der holdes i Grønland, og det giver GHF mulighed for at få opfyldt ønsket om at vise internationale landskampe af top kvalitet på hjemmebane.
Læs: Fik pengene 26 gange igen efter Argentina-kamp
Foran ligger en masse forberedelse før stævnet.
Hårdt arbejde
- Der forestår nu 2 års hårdt arbejde med planlægning af turneringen, og det er mit håb, at erhvervslivet, kommunen og selvstyret vil støtte op omkring dette arrangement, som vi så ved Arctic Winter Games – da dette er endnu en enestående mulighed for at promovere Grønland og vise, at vi kan magte opgaver af denne karakter.
På kongressen blev Mario Moccia fra Argentina genvalgt for en 4 årige periode som præsident for PATHF ligesom den øvrige del af bestyrelsen blev genvalgt.
Læs: Grønland fik sikker sejr over USA