GIF-formand: Ny økonomisk model skal udvikle idrætten

Foreningsidrætten i Grønland – og på verdensplan – er udfordret. Der mangler medlemmer og frivillige og det skaber bekymring i idrætsverdenen. Grønlands Idrætsforbund har iværksat et tiltag, der skal fremme udviklingsarbejdet i specialforbund og foreninger.

Arkivfoto
Offentliggjort

- Vi har i samråd med vores specialforbund per 1. januar i år indført en ny model for, hvordan vi fordeler pengene i idrætten. En model, der skuer fremad og skal sikre fokus på udvikling, så idrætstilbud hele tiden matcher de behov og ønsker, der er til idræt, motion og bevægelse i landet.

Det skriver formanden for Grønlands Idrætsforbund, Nuka Kleemann, i et læserindlæg til avisen Sermitsiaq, som kan kan læses i fulde uddrag i fredagens avis.

Formanden for Grønlands Idrætsforbund, Nuka Kleemann

Som noget nyt bliver 30 procent af tilskuddet til specialforbundene særligt tildeles til udviklingstiltag. Disse midler kan specialforbundene få del i ved at lave en udviklingsplan som en del af en strategiaftale med idrætsforbundet.

Bekymringer over udvikling

Håndboldspiller Minik Dahl Høegh har nemlig i et interview med Sermitsiaq.AG kommet med sine bekymringer omkring udviklingen af håndbolden.

- Hvis det fortsætter på denne måde, er jeg ikke sikker på, om sporten overlever i Grønland. Nu må der ske handling, hvis Grønland i fremtiden skal have mulighed for at deltage ved VM, sagde han i interviewet.

Derudover har landstræner for kvindelandsholdet i futsal, Bent Petersen og assisterende træner Aili Pedersen været ude og sige, at de er bekymret over manglende udvikling af turneringsstruktur og et faldende antal kvindelige futsalspillere.

Enig i betragningerne

Nuka Kleemann svarer således til omtalte bekymringer:

- Jeg kan kun være enig i, at der skal være flere udøvere (at vælge imellem), så lad os sammen kigge på, hvordan vi får flere med ind i idrætsfællesskaberne. En idrætsaktiv befolkning er en gevinst både for den enkelte, for eliteidrætten og for samfundet. En ny turneringsstruktur kan også være et middel til at skabe mere og bedre aktivitet og være et område, hvor rammerne omkring det kan undersøges nærmere sammen med forbundene.

- Vi kan heldigvis allerede se en masse gode og nye tiltag i specialforbundenes udviklingsplaner i de strategiaftaler, vi har lavet , som skal gøre det mere attraktivt at dyrke idræt. Og der er behov for, at vi tænker i nye baner, siger Nuka Kleemann.

Rammer og prioriteringer

Formanden for idrætsforbundet fremhæver derudover forskellige aktivitetspuljer (Aalasa og Royal Greenland-puljen), som foreninger og forbund kan søge - til for eksempel åbent hus arrangementer, cup-turneringer, styrkelse af det frivillige arbejde, aktiviteter på tværs af idrætsgrene og lignende tiltag, der skaber aktivitet og udvikling

- Puljer vi vil fortsætte med at udbyde i år og opfordrer vores medlemmer til at søge, oplyser Nuka Kleemann og fortsætter:

- Betyder de mange gode tiltag, der er sat i søen, at vi er i mål? Nej, det vil kræve et vedvarende fokus på at udvikle og tilpasse tilbud og rammer. Men vi er på vej og jeg håber, at vi sammen kan være endnu mere nysgerrige på, hvordan vi gør det attraktivt for flere at blive en del af vores organiserede fællesskaber.

Idrætsforbundets nye økonomiske fordelingsnøgle kan læses mere om her.

Læs hele formanden for Grønlands Idrætsforbundets Nuka Kleemanns læserindlæg i fredagens udgave af avisen Sermitsiaq

Powered by Labrador CMS